BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

hans redegørelse for Jacobis kliniske studier over manien endeligt havde kunnet
ane et signalement af manien og melankolien som netop de to sindssygdomme
i hvilke »Sindet er sygeligt stemt, og da enten til den ene eller den anden
Side«, enten til »sygelig Bedrøvelse og Angst« () eller til »sygelig overspændt
Glæde og Haab« (). 1
Det var imidlertid med hensyn til disse sidste to aspekter at der efter alt at
dømme fandtes en forskel imellem det senere artikulationsmulighedsrum og de
tænkelige billeder som Selmers fremkaldte af de maniske og de melankolske
sindssygdomme indbyrdes forhold såvel som deres relation til de andre former
for psykisk sygdom. Gemytssygdommene skilte sig således ud, ikke alene i kraft
af et ikke sammenfaldende forhold imellem en fremmedgørelse indenfor begæreevnens
domæne og sygelige tilstande der mere eksklusivt lignende følelseslivets
særgene ytringer (»Bedrøvelse«, »Glæde«), men lige såvel ved de semantiske
og herunder metaforiske muligheder der midt i det 19. århundrede hørte til
paringen af begreberne depression og eksaltation.
Ganske vist kunne Meyers Fremmedord-Bog i udgaven fra 1844 beskrive et
begrebspar der i visse henseender gav mindelser om det samme betydningsmæssige
modsætningsforhold som Flindt havde anvendt da han opstillede de
»rene« eller de »simple« former for mani og melankoli:
Depression, Nedtrykkelse, Undertrykkelse;
den ved Tryk bevirkede Fordybning;
legemlig eller aandig Slappelse, Svækkelse;
Depressions-Vinkel, (Geom.) Senkvinkel.
Deprimere, nedtrykke, undertrykke;
(Lk.) svække, nedstemme.
(Geom.) = Geometrie.
(Lk.) = Lægekonst.
652
Exaltation, Ophøielse, Opløftelse; jf.
Aandsopløftelse, Begeistring, Henrykkelse;
forhøiet Sindsstemning, Spænding,
Sjælspænding, overspændt Tilstand.
Exaltere, opløfte, forhøje, spænde, henrykke,
begeistre.
Exalteret, spændt, begeistret, henrykt,
overspændt; i exalteteret Tilstand, i høj
Aandspænding. 1
Men samtidig med at dette mulige begrebspar og de verber der hørte til dets
substantiver indeholdte kontraster imellem det nedstemte og den forhøjede sinds-
1 N. C. DALHOFF: Vore Sindssyge (1879), p. 15.
1 L. MEYER: Fremmedord-Bog (1844, 2. udg.), p. 153; p. 203.