BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

For den ene sygdoms vedkommende angik denne udfordring vanviddets status
og berettigelse i en sådan »Melankoli« om hvilken professor Pontoppidan i
1895 havde anført at »man nu til dags saa langtfra Lov til at forlange Hallucinationer
eller Vrangforestillinger ved denne Sygdom, at man meget mere, naar
disse Symptomer ere tilstede, begynder at tvivle om Berettigelse af give Tilstanden
dette Navn. Grundfænomenet er Depressionen, og man burde maaske
give Sygdommen Navn efter denne«. 1 Eller problemet kom til syne når en sådan
betegnende depressiv sygdomstilstand sameksisterede med de vrangforestillinger
som meldte sig med »virkelighedens hele overbevisende kraft og betydning
for patienten«: »at han har mistet sine börn og slægtninge, at han har
ruineret alt, tabt hele sin formue, og at börn og hustru må gå til grunde af sult«
(pauperisitiske vrangforestillinger); at han er så forvisset om at være »til forbandelse
for alle, uduelig til sit kaldt, uværdig til folks agtelse, at han er afsat
fra sit embede« (insuffiensvrangforestillinger); at han mener sig »indviklet i en
farlig criminalproces, at han er forfulgt af politiet, at han er anklaget for gruelige
forbrydelser, at han har tabt sin saglighed og allerede er i helvede« (persekutoriske
vrangforestillinger); hvilke eventuelt koblede sig sammen med overbevisningen
om allerede at have »begået forbrydelser, forsyndet sig mod sine
forældre, været utro mod sine forældre, undertegnet falske papirer« (forsyndelsesvrangforestillinger).
2 Og lige så vel kunne forklaringsproblemet opstå i forbindelse
med de »egentlige hallucinationer og illusioner« som den psykiatriske
klinik havde erfaret som de mest gennemgående hos melankolikeren. Hyppigt
var det hørelsen der var ramt (auditive hallucinationer): »Han hører stemmer,
der spotte, fornærme, anklage og forfølge ham, eller han hører klagelyd og jamren
under gulvet eller i et sideværelse (hvilket kan stå i forbindelse med og
styrke vanvidsforestillingerne om levende begravelser, torturkamre, etc.)«.
Men mindre hyppigt kunne det også være synet der var genstand for sansebedrag:
»Den Syge ser mordere nærme sig, ser forberedelserne til sin henrettelse,
1 K. PONTOPPIDAN: “Anmældelse af Prof. Lange’s Skrift om periodiske Depressionstilstande.”,
Hospitalstidende, IV:3:41 (1895), p. 1206.
2 N. FLINDT: De vigtigste Sindssygdomsformers kliniske optræden (1885), pp. 131-34.
833