BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

skulle erlægge en Betaling, der fuldkommen svarer til hvad de koste Stiftel-
sen«. 1
Det var ligeledes denne vordende anstalt som Bergsøe ikke alene forholdte til
den nosokomielle norm og forhåbning, men som han samtidig direkte jævnførte
med den slesvigske dåreanstalt hvis stadige ekspansion, resultater og medicinske
organisation han fandt lige så fortjenstfulde som medicinerne: »Under
en særdeles duelig Læge, Justitsraad Jessen, der i mange Aar med meget Held
har bestyret samme, tiltog Anstalten efterhaanden saaledes, at de 120 Pladser,
som den oprindeligen var beregnet paa, langt fra ikke vare tilstrækkelige; den
erholdt derfor en Udvidelse, der gav den Plads til andre 120, men overfyldtes
ikke desto mindre senere ved den stærke Tilgang, og havde saaledes i Efteraaret
1844 317 Patienter, og erholdt derfor i Aaret 1843 paa ny en Udvidelse paa 120
Pladser. I de 25 Aar fra Stiftelsens Oprettelse til den 30te Septbr. 1845 var i alt i
samme behandlet 1239 Individer, (727 af Mandkjøn og 512 af Qvindekjøn),
hvoraf 363 ere udgaaede som helbredede, 262 tagne tilbage som mere eller
mindre helbredede, 274 døde, og 340 vare under Anstaltens Behandling og Varetægt
i Septbr. 1845«. 2 — Men ligesom Selmers havde bemærket omtrent ti år
tidligere, kunne heller ikke Bergsøe anse en anstalt der fortrinsvis var beregnet
for hertugdømmerne som en integreret del af en egentlig dansk behandlingskultur
for afsindige, hvilket han begrundede dels i forbindelse med stedets begrænsede
økonomiske forhold uden mulighed for fripladser, dels i forbindelse
med patientbestanden over tid (»Fra Kongeriget havde Anstalten i de 15 Aar fra
1820–1835 i alt 37 Patienter«). 3 Forhåbningerne til en dansk behandlingskultur
vedrørte derimod en reorganisering af Skt. Hans Hospital efter den samme
normative matrice der var allerede tidligt var kommet til udtryk i Slesvig og nu
var under konkret opbygning med Jydske Asyl: »Naar disse tvende Anstalter,
Bidstrup, og den ved Aarhuus, blive hvad de bør værre«, sluttede Bergsøe sin
gennemgang af sagen i Den danske Stats Statistik, »da ville saaledes Menne-
1 A. F. BERGSØE: Den danske Stats Statistik (1853), bd. 4, p. 123.
2 A. F. BERGSØE: Den danske Stats Statistik (1853), bd. 4, pp. 123-24.
3 A. F. BERGSØE: Den danske Stats Statistik (1853), bd. 4, p. 124. »Fripladser har dette Institut ikke,
da det kun eier ubetydelig Formue. Dets Udgifter, der beløbe sig til c. 80,000 Rbd., tilveiebringes
ved Kostpengene for Patienterne, hvilke ere 40 Rbd. for Patienter fra Hertugdømmerne, og 50 Rbd. for
andre Patienter« (p. 124). Cf. H. SELMER: Om Psychiatriens Tilstand i Danmark (1841), p. 6.
449