BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

krydsfelt hvor hans fremstilling af “De Afsindiges restlige Stilling”, publiceret i
flere afdelinger i Bibliothek for Læger i 1865-1866 som den mest omfattende
redegørelse for dette spørgsmål i det 19. århundredes danske litteratur, på én
gang rummede betydningselementer af den sindssygdom der var ved at etablere
sig som den relevante fællesbetegnelse og den afsindighed der allerede for en
tid havde været i færd med at vige fra sin tidligere centrale placering. Der var i
Trydes fremstilling både tale om et fællesskab med sindssygdommens nyere
semantiske horisont og om noget herfra forskelligartet der snarere pegede tilbage
på afsindighedens gængse betydninger. Der var derfor også tale om en
fremstilling der på en særlig måde tillader at anskueliggøre hvad det var for betydninger
som sindssygdommen kom til at dække over, først med afsæt i det
indeholdte fællesskab og siden med afsæt i det forskelligartede.
a. Som indledning til det spørgsmål som Tryde valgte at designere »Hvad er
Afsindighed?«, men som i samtiden lige så vel kunne have heddet »Hvad er
Sindssygdom?«, skrev han således at imens »Physiologien som en ren Erfaringsvidenskab
ikke kan indlade sig paa at besvare, hvorledes de sjælelige Livsyttringer
kunne være bundne til materielle Forandringer i Legemet, hvorledes
Mennesket formaaer gjennem physiske Processer at omdanne Sandseindtryk til
Forestillinger, danne Begreber og gjøre Slutninger«, så er den omvendt »istand
til med Sikkerhed at sige, at der finder et saadant Afhængighedsforhold Sted, at
Hjernen er det Organ, der sættes i Virksomhed under det bevidste Livs Funktioner,
at den graa, saakaldte Barkmasse paa Hjernens Overflade staaer i et
nøiere Forhold til de sjælelige Livsyttringer end den hvide Marvmasse, samt at
sygelige Tiislande i Organismen, der middelbart eller umiddelbart paavirke de
nævnte Organer, ledsages af Forstyrrelser i den lovbundne, ordnede Virksomhed,
der hersker paa Bevidsthedslivets Omraade«. 1
For Tryde at se var problemet imidlertid at findes en passende fællesbetegnelse
for »de sjælelige Forstyrrelser, der have den væsentlige Fælledseiendommelighed,
at de ere Udtryk for en Hjernelidelse«. »Hvadenten man holder
sig til den lægelige eller juridiske Sprogbrug«, anførte han i denne forbindelse,
»vil man finde en Rigdom af Navne, hvorved Forstyrrelser i disse Livsyttringer
kunne betegnes. I en Række som denne: Sindsforstyrrelse, Sindsforvirring,
1 C. TRYDE: “De Afsindiges retslige Stilling” (1865), p. 1.
514