15.07.2013 Views

BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

hvorfra betragtningen stammede) »fortrinsvis symptom på maniacalske tilstandsformer«.

Optrådte den i »det acute feberdelirium«, kunne idéflugten

(igen med forlæg i Emningshaus) differentialdiagnostisk skelnes ved i disse tilfælde

at være »forbunden med hallucinationer og vanvidsideer«. 1

Den »associationshæmning« der som psykosensoriel elementærforstyrrelse

stod i modsætning hertil karakterisede sig umiddelbart som »en forstyrrelse

i tænkningen, der er betinget ved en mangelfuld og træg association«. I

form af en »for stor langsomhed i de associative processer« var der ifølge Flindt

samtidig tale om »et af de almindeligste symptomer i depressionstilstande.

Tankefattigdommen fremkalder hos disse patienter ofte en meget fremtrædende

ubehagsfølelse og er forbunden med en fornemmelse af tomhed i hovedet og

en forfærdelig kedsomhed. Undertiden synes al tænkning udslukket hos slige

patienter, og kun visse ord, talemåder og bevægelser, der gentages timevis, afgive

vidnesbyrd om, at al åndelig virksomhed ikke er suspenderet«. 2 Samtidig

med at almenpsykopatologiens kategorier således tillod en præcisering af et

symptom der tidligere mere diffust var blevet omtalt som »den under Melankolien

ikke sjeldne Formindskelse af Hjernens Aktivitet« hvilket for Steenberg

havde været »ligesaa vanskelig som vigtig at skjelne fra den begyndende Svækkelse

af Hjernenerverne — Forløberen for det uhelbredelige Sløvsind«, fremgik

det således også i kraft af modsætningsforholdet imellem den associative påskyndelse

og hæmning at visse aspekter af begrebsparret eksaltation i forstanden

forøgelse og depression i forstanden formindskelse kunne forsætte med at

gøre sig gældende i stemningssygdommens psykopatologi. 3

For det andet kunne en tilsvarende relation ses på i den psykomotoriske sfære

eller på viljeslivets område i bredere forstand, men idet fordelingen imellem

det forøgede og det formindskede her forekom mere kompleks med hensyn til

1 N. FLINDT: Oversigt over de vigtigste Sindssygdomsformers (1885), p. 34. Cf. H. Emminghaus:

Allgemeine Psychopathologie zur Einführung in das Studium der Geistesstörungen (1878), p.

195. – I sine sværeste former kunne idéflugten angivelig også selv ligne en form for vanvid: »I de höjere

og höjeste grader af denne anomali komme sætningerne ikke mere til fuldendelse, talen består af korte

ordrækker, enkelte ord og rimerier, der følge efter hinanden uden orden og mening. Vi se her en rasende

afhaspning af ideer, der vildt jage efter hinanden, uden at individet formår at tilbagetrænge dem; det

er som et urværk, der er berøvet pendulen og rasende løber ud (Jacobi)« (p. 35).

2 N. FLINDT: Oversigt over de vigtigste Sindssygdomsformers (1885), p. 36.

3 V. STEENBERG: “St. Hans Hospital for Sindssyge i 1864”, Ugeskrift for Læger (1865), p. 221..

749

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!