BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

Samtidig var der imidlertid også etableret en række markante forskelle. En af
disse var den at begæreevnens indhold i almenpsykopatologien blev genstand
for en uddifferentiering, således at de pågældende forstyrrelser udelukkende
angik viljeslivet som drift og villen i nær tilknytning til det psykomotoriske og
ikke længere de følelsesmæssige aspekter der til eksempel havde hørt til de affektive
fakulteter i Pinels forstand. En anden og for den historie der her berettes
vigtigere forskel var imidlertid den at den asteniske depression og dens
modsætning i eksaltationen slet ikke optrådte i Flindts almenpsykopatologi,
hverken som patologiske begreber eller som betegnelser for psykiske elementærforstyrrelser.
Den betydning som Flindt tillagde den flere gange anførte adjektiviske
form af depression var derimod en der havde undergået en forskydning
i forhold til asteniens »Formindskelse« i virkekraften og således i stedet
havde fået til opgave at give navn til den ene af de to »simple stemningsanomalier«
der sammen med blandt andre delirium, stupor og vanvid dannede klassen
af de psykiske sygdommes »prototypiske (regulære) tilstandsformer«.
Selvom en »hæmning i de psychiske functioners forløb« hørte med til »hovedtrækket
i den simple depressionstilstand«, så var referencerammen for det deprimerede
i dette tilfælde først og fremmest en »nedtrykt og pinlig grundstemning«.
Tilsvarende var den »den rene exaltationstilstand« primært betegnelsen
for den abnorme tilstandsform der kunne genkendes som »en almindelig opstemthed«,
»en følelse af lethed«, »overmod, selvtillid og selvovervurdering«. 1
Hvad den almene psykopatologi i Flindts udgave med andre ord havde gennemført
var en bevægelse hvor betydningen af depressionens og eksaltationens
begreber appliceret på psykiske tilstande var blevet opdelt i to forskellige domæner:
det ene med den »Nedtrykkelse« eller »Undertrykkelse« overfor den
»Ophøielse« eller »Opløftelse« der under hensyn til en styrke, kraft eller potens
kunne anvendes såvel om tænkningens som om viljens og driftens fakulteter;
det andet med den »Opløftelse« eller »Begeistring« der også var en »Aandsopløftelse«
eller »forhøiet Sindsstemning« overfor for den »Nedtrykning« der
kunne bruges »ogsaa om Sindet, deprimeret, nedtrykt Sindsstemning«. 1
1 N. FLINDT: Oversigt over de vigtigste Sindssygdomsformers (1885), p. 76; p. 77; p. 87.
1 L. MEYER: Fremmedord-Bog (1844, 2. udg.), p. 153; p. 203. Allers Fremmedordbog: samling af
de i dansk Skrift og Tale anvendte, fra andre Sprog hentede Ord, Udtryk og Talemaader, med Angivelse
af deres Oprindelse, Udtale, Betydning m. m. (1899-1900), p. 148, p. 202.
753