BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

værende Sygdom været voldsom eller farlig for sig selv eller Andre?«; eller
»Har nogen af Patientens Forældre, Sødskende eller øvrige Slægtninge lidt af
Sindssvaghed?«. 1 Og i det skema med 34 spørgsmål som Selmer havde opstillet
som et kritisk alternativ til Gørickes kunne det blandet andet dreje sig om »Patientens
Temperament«, om »hans Moralske Karakter«, om »hans religiøse
Udvikling«, om den eventuelle tilstedeværelse af »trykkende Familieforhold«;
eller det kunne gælde spørgsmål såsom: »Hvordan har Patientens Opdragelse
været?«; »I hvilket Forhold have hans Sjelelige Kræfter udviklet sig, og hvilke
ere de mest fremtrædende Aandsevner?«; »Af hvilken Dannelse og af hvilke
Talenter er Patienten i Besiddelse? Og hvilke er Patientens mest fremhærskende,
saavel gode som slette Tilbøieligheder?«. 2
At opmærksomheden i den nosokomielle behandlingskultur i så høj grad var
delt imellem forskellige forhold og umiddelbare interesser betød ikke at
spørgsmålet om sindssygdommens form ikke forekom væsentligt eller var sat
til side i en praktisk sammenhæng der var travlt beskæftiget med andre problemer.
Men det pegede på den generelle omstændighed at den kliniske veridiktions
mulighedsbetingelser i asylets særlige rum også var en historisk forskydning
der kom med en pris. For så vidt som klassifikationerne var så talrige
og så forskelligartede i de forhold de søgte at tage højde for, og for så vidt som
de samtidig i så mange tilfælde registrerede omstændigheder der kun forekom
at have en begrænset klinisk eller patologisk relevans, såvel med hensyn til de
formelle psykiske funktionsforstyrrelser der fortrinsvis tillod sindssygdommene
at træde frem som med hensyn til de angivelige organiske abnormiteter som
skulle danne grundlag for disse forstyrrelser, erhvervede klassifikationsbestræbelserne
sig dermed også en sådan karakter at det komplicerede nosokomielle
netværk hvori den moderne artikulation af manien og melankolien efterhånden
skulle udvikles på én gang kunne synes at tydeliggøre og fordunkle de to
lidelsers respektive sygdomsbilleder og specielle kendetegn. Samtidig med at
den nosokomielle kontekst og den deri funderede klinisk undersøgende veridiktionsprocedure
skabte rum for opnåelig præcisering af melankolien og
1 Cf. Gørickes anamnetiske skema, spørg. nr. 12), 10), 13); dette skema er anført i H. SELMER: Om
Psychiatriens Tilstand i Danmark (1841), pp. 62-63.
2 Cf. Selmers forlag til et anamnetisk skema, henh spørg.. nr. 7), 11), 12), 17); 9), 10); også dette skema
findes i H. SELMER: Om Psychiatriens Tilstand i Danmark (1841), pp. 65-67.
572