BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

stand alligevel muligvis var bedre sikket til at fortælle de uindviede om så de
kunne forstå det. Der var i Dalhoffs kommunikationssituation tale om en konjunktur
der rummede muligheden for nogle fællesskaber der både adskilte sig
fra hvorledes det førhen havde været og hvordan det ikke længe efter skulle blive.
For det første var Dalhoffs offentliggørende handling dermed ikke den samme
som den Selmer havde gjord gældende i tiden kort før det borgerligt parlamentariske
styres indførelse. 1 Da han i Om Psychiatriens Tilstand i Danmark
fra 1841 heftigt kritiserede enevældens foranstaltninger med henblik på de gale,
både for at lide svært under uvidenskabelighed og ringe diagnostik, men også
for at bære præg af vilkårlig behandling, fravær af disciplin, samt alvorlig mangel
på formålstjenlige anstaltsprincipper, var der tale om en slags forbund imellem
en kategori af sindslidende der endnu var i færd med at uddifferentieres
som en selvstændig genstand for viden og behandling og en for tiden typisk
borgerlig-liberal kritik af statens hundredeårgamle »Ligegyldighed« i forvaltningen
af de gales ve og vel. 2 Ligesom denne problemstilling kom til udtryk i
Selmers Almindelige Grundsætninger for Daarevæsenets Indretning fra 1846,
var tale der om en alliance mellem den endnu knapt eksisterende sindssygekategori,
lægestanden og det oplyste borgerskab som samlede sig i en kritik der
rettet mod statsmagten nødte denne til netop at tage et statsligt ansvar for nationens
sindslidende. 3
Hos Dalhoff derimod var der ikke så meget tale om en kritik af øvrighedens
virksomhed, heller ikke af den for de sindssyge usalige mangel på samme. Dels
var det som om han fandt at dette ansvarsområdes myndighedsmæssige placering,
til trods for alle de konkrete mangler og brister der nok kunne affordre
1 Cf. H. Helweg: Sindssygevæsenet Udvikling i Danmark (1915), pp. 90-95.
2 H. SELMER: Om Psychiatriens Tilstand i Danmark: med særligt hensyn til St. Hans Hospital
paa Bidstrupgaard (1841). Noget lignende ses således i J. R. HÜBERTZ: Om Daarevæsnets Indretning
i Danmark. Haandbibliothek for Læger (1843). Cf. også A. KELSTRUP: Galskab, psykiatri, galebevægelse:
En skitse af galskabens og psykiatriens historie (1983), pp. 124-27.
3 H. SELMER: Almindelige Grundsætninger for Daarevæsnets Indretning som et fast Resultat af
Videnskab og Erfaring fremstillet for det større Publikum (1846), p. 2; cf. spec. sidste kap.: “Daarevæsnets
Forhold til det Offentlige” (pp. 114-35). Trykkefrihedsselskabets Bestyrelse skriver i bogens
korte forord at den publiceres med håb om »at Danmark i dette vigtige Humanitetens Anliggende ikke
alt for længe vil komme til at staa tilbage for den øvrige civiliserede Verden« (ibid., p. [v]).
697