BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

i referater angående udviklingstendenser i den udenlandske psykiatri som lejlighedsvis
offentliggjordes i de medicinske tidsskrifter, men af og til figurerede
de også i publicerede retsmedicinske afgørelser indeholdende mentalvurderinger
eller i asylernes årsrapporter i tiden før standardiseringen i 1873.
a. Et sådan tilfælde fandtes i en samtidig betragtning
over et spørgsmål som ligeledes Selmer
i retrospekt gjorde til genstand for statistisk
overvejelse i afhandlingen om sine 25 år
på Jydske Asyl. I forlængelse af et vekslende
forholdstal imellem antallet af henholdsvis
maniske og melankolske sygdomstilfælde over tid anførte Selmer at det som
forklaring på den omstændighed at melankolierne på et tidspunkt blev hyppigere
end manierne måske var relevant at »tænke paa de umiddelbare og middelbare
Virkninger af den sidste slesvigske Krig«. 1 Samme tanke havde Steenberg
fået relativt kort efter han havde overtaget overlægeposten på Skt. Hans
Hospital i 1863, og han forelagde i denne forbindelse en sygehistorie der ikke
blot som Selmers billede af manien pegede i retning af den opstemte og overstrømmende
stemning som det især karakteristiske for tilstanden, men som
eksplicit gjorde »Sindsstemningen« til det centrale punkt under hvilket en
række både gammelkendte og nyere symptomer til en vis grad kunne stilles
sammen og flettes ind i hinanden. Fordi han så ofte var blevet stillet det
spørgsmål »om ikke Krigen har sendt Mange til St. Hans Hospital«, og fordi
han mente at dets besvarelse havde »en mere almindelig Interesse«, valgte den
nye overlæge i en af sine første hospitalsberetninger for året 1864 at bringe følgende
sygehistorie under særligt hensyn til »det kausale Moment«. 1
FIGUR 6.16. Mani Melankoli
1852-57: 1,2 : 1
1858-62: 1,2 : 1
1863-67: 1 : 1,1
1868-72: 1 : 1,3
1873-77: 1 : 1,2
»A. 46 Aar, indkom den 17de April, har flere sindssyge Slægtninge. Af Naturen
godt begavet har han nydt en omhyggelig Opdragelse, har været gift i 15 Aar
og har tre levende Børn. Har aldrig lidt af nogen betydeligere Sygdom, kun et
Aars Tid iforveien led han af Svimmel og Hovedpine og blev ængstelig for
Fremtiden! denne Tilstand, der varede temmelig længe, synes at have været et
1 H. SELMER: Statistiske Meddelelser og Undersøgelser (1879), p. 136. Se FIG. 6.16.
1 V. STEENBERG: “St. Hans Hospital for Sindssyge i 1864”, Bibliothek for Læger, V:11 (1865): 202-
39; p. 212.
588