BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

mængde lige så utvivlsomt kun ville øges yderligere i takt med civilisationens
videre fremgang, havde et synspunkt af denne art forekommet så selvfølgeligt
at hverken Selmer, Hübertz eller nogen anden med interesse i dåresagen i midten
af det 19. århundrede fandt det nødvendig at levere bevis eller begrundelse. 1
Et forsøg på en statistisk bevisførelse for den produktionsrelation der skulle
indebære »at vor Tids Samfund lider mere af Sindssygdom end tidligere Tiders,
og at Stigningen varer ved« (»uden Tvivl det af alle vore Spørgsmaal, som ligger
Almenheden mest paa Sinde«) kom i dansk sammenhæng først da Nikolai
C. Dalhoff, hospitalspræst ved Skt. Hans (1875-1879) sammenstillede en række
tidligere statistiske undersøgelser fra forskellige europæiske lande. Med forbehold
konstateredes det her at der kunne være noget om stigningen, både absolut
set og i forhold til den samtidige befolkningstilvækst, såfremt materialet
vurderes som en samlet international helhed (med en beregnet positiv hældningskoefficient
på 16,076x og en rimelig grad af linearitet på R2 = 0,6025),
men at det imidlertid var vanskeligt at sige noget sikkert med hensyn til Dan-
1 Cf. E. Esquirol: “FOLIE”, in: Dictionaire des sciences médicales (1816), bd. 16, pp. 151-240: » Sans
doute la civilisation occasionne des maladies, augmente le nombre des malades, parce que, multipliant
les moyens de sentir, elle fait vivre quelques individus trop et trop vite. Mais plus la civilisation est perfectionnée,
plus la vie commune est douce, plus sa durée moyenne est longue: aussi n’est-ce pas la civilisation
qu’il faut accuser, mais les écarts, mais les excès de toute sorte, qu'elle rend plus faciles« (p.
180). Cf. også E. Esquirol: Des maladies mentales considérées sous les rapports médical, hygiénique
et médico-légal (1838), bd. 1, p. 21 Cf. også F. Braudel: “Trois clefs pour comprendre la folie à l'époque
classique”, Annales. Économies, Sociétés, Civilisations, 17:4 (1962): 761-72. I Almindelige Grundsætninger
for Daarevæsenets Indretning (1846) anførte H. SELMER at arbejdet med at »gaae ind paa den
dybere Grund til denne Sammenhæng mellem Kulturen og Afsindigheden, vilde lede til Undersøgelser,
som ligge udenfor disses Blades Opgave« (pp. 115-16), og nøjedes derfra med blot at forudsætte den
ikkegodtgjorte produktionssammenhæng som et »Faktum«. Heroverfor angav J. R. HÜBERTZ i De
Sindssyge i Danmark (1851) faktisk en optegnelse der i hvert fald pegede på at antallet af afsindige
kunne være voksende over tid, men uden at gøre denne stigning til genstand for nogen direkte omtale.
Med afsæt i franske statistiske beretninger, der i forhold til andre nationers skulle være »de ordentligste
og faasaavidt de paalideligste, at de ikke synes at indeholde Overdrivelser« (p. 1), anførte Hübertz
dermed 7 fortløbende årsopgørelser for perioden fra 1835, med 14.446 »Sindssyge«, til 1841, med
19.738 »Sindssyge« (p. 1), hvilken både viste en markant stigning (med en regressionsligning på y =
1106x + 13.169) og en meget høj grad af linearitet (med en korrelationskoefficient på R2 = 0, 9681) [se
til saml. FIG. 5.10]. Cf. også J. R. HÜBERTZ: “Et Bidrag til Daarevæsenets Statistik i Danmark” (1843),
p. 34.
494