BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

for også måtte holde sig tilbage fra den sygdomsinddeling der var en forudsætning
for en klinisk bestemmelse af manien og melankolien som bestemte sindssygdomme
i henhold til stemningens psykopatologiske kategori, var i og for sig
en naturlig følge af den omstændighed at hans fremstilling netop koncentrerede
sig om de restlige spørgsmål som havde juristernes interesse i forbindelse
med afsindigheden og især angik emner såsom tilregnelighed, myndighed, personlig
frihed, arveforhold, underhold, ægteskabsstiftelse eller ophævelse heraf. 1
I denne sammenhæng, argumenterede Tryde i første omgang, ville det være
futilt at hævde vigtigheden af en lægevidenskabelig klassifikation af sindssygdommes
specifikke former eller typiske sygdomsbilleder, al den stund både
domstolene og de lovkyndige arbejdede med en allerede etableret juridisk klassifikation
der, selvom »den saagodtsom ganske har udspillet sin Rolle paa det
lægelige Omraade«, alligevel gik igen »i de theoretiske Retslærdes Arbeider«,
og som retslægen, selvom inddelingen »fra et lægeligt Standpunkt maatte være
nok saa forkastelig«, desuagtet var nødsaget til at tage udgangspunkt i som den
egentligt gældende »paa det retslige Omraade«. 2 Med andre ord stod den læge
der beskæftigede sig med den afsindiges retlige stilling overfor en inddeling
der, for så vidt som det vedrørte juridiske spørgsmål eksempelvis om eventuel
umyndiggørelse, specifikke arveforhold, straffrihed eller lignende, tenderede til
at vurdere den hjernepatologisk begrundede afsindighed under hensyn til andre
mere eller mindre beslægtede tilstande som kunne havde en tilsvarende
indflydelse på besvarelsen af sådanne juridiske spørgsmål. Hvorledes sindssygdommene
betragtet for sig skulle kunne klassificeres, og hvordan sygelige forandringer
i sindsstemningen eventuelt skulle kunne særtegne en selvstændig
sygdomsklasse, blev således et mindre relevant spørgsmål i en retlig sammenhæng
der ifølge Trydes sammenfatning gennemgående opererede med »en
skarp Adskillelse mellem tre Grupper sygelige Sindstilstande«. Disse talte: —
»1) den egentlige Afsindighed eller de egentlige Sindssygdomme; man henførte
hertil en stor Mængde høist uensartede Lidelser, hvis fælleds Eiendommeligheder
man efterhaanden søgte paa meget forskjellige Steder; i Almindelighed
blev man dog staaende derved, at de skulde være feberfrie og have et forholds-
1 C. TRYDE: ”De Afsindiges retslige Stilling” (1865), p. 4.
2 C. TRYDE: ”De Afsindiges retslige Stilling” (1865), p. 8.
536