BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

Selvom det på den ene side ikke var første gang at helbredelsen fremhævedes
som en ønskværdig opgave for omgangen med afsindigheden, idet blandt andet
også den planlagte overflyttelse af »Afsindige og Tossede« fra Ladegaarden i
København til det nye Sct. Hans Hospital på Bistrupgaard uden for Roskilde
havde været knyttet til forhåbninger om »Cuur forsaavidt det er muligt at bringe
dem tilbage til Forstandens Brug« (og »Forsørgelse naar Cuur ikke kan hjelpe«),
pegede det slesvigske regulativ på en ny og anderledes sideordning af de
centrale opgaver. Her skulle det offentlige forsøg på at imødegå de afsindiges
farlighed eller ulejlighed i samfundslegemet ligestilles et andet offentligt ønske
om at imødekomme de afsindiges ulykkelige tilstande ud fra forventningen
om at var potentielt helbredelige. 1 Og selvom betegnelsen af de optagelsesværdige
afsindige som »Sindssyge« på den anden side hverken var nogen sproglig
nyhed eller i sin betydning forekom at markere stor meningsforskellighed fra
tidligere tiders ubestemte »Forvirrelse i Siælen«, pegede regulativet samtidig
på at de afsindige skulle samles i anstalten ud fra forudsætninger der var anderledes
end før. Her skulle de ikke alene indoptages fordi de var fremmedgjorte
fra en fælles fornuft, men fordi de netop som syge også kunne gøres til genstand
for en helbredelsesproces til hvilken »hele den physiske og psychiske
Behandling af de Sindssyge overdrages en egen i Anstalten boende Læge«. 2 Det
»dobbelte Øiemed« der var tænkt som det vejledende for anstalten i Slesvig
varslede i denne henseende en anden omgang med de afsindige: en omgangsform
hvori farlighedens forbehold sidestilledes med helbredelighedens mulighed
og hvori sindssygdommen blev navnet på en tilstand der vedvarende måtte
mødes med systematisk lægelig behandling, begge dele indenfor rammerne af
en institution der under medicinsk ledelse i højere grad både var bygget til og
organiseret med henblik på akkurat denne opgave end blot at være en »Sikker-
rescripter o. s. v. for Hertugdømmet Slesvig [Chronologische Sammlung der im Jahre ergangenen
Verordnungen, Verfügungen etc. für das Herzogthum Schleswig] (1864), §1, p. 40.
1 Cf. A. KELSTRUP: Galskab, psykiatri, galebevægelse: En skitse af galskabens og psykiatriens historie
(1983), p. 117.
2 “Regulativ for Daareanstalten i Slesvig” (1820), §3, p. 41. – Ang. ordet “Sindssyge” gengiver Regulativets
tyske paralleltekst det således også med det i samme henseende diffuse »Gemüthskranken« (§1,
p. 40). Cf. også i VIDENSKABERNES SELSKAB: Dansk Ordbog (6. bd. S, 1848): »Sindssyg, adj. Syg
paa Siælen; bruges saavel til at betegne den høieste Grad af Melancholie, som enhver forbigaaende
Forvirrelse i Siælen.« »Sindssyge (en) n. f. Den Tilstand at være sindssyg; Vanvid.« (p. 238).
413