BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

stride Rigtigheden af at henføre de maniakalske og melankolske Former under
én Hovedgruppe: hvor forskelligt alle disse, væsentligt af Gemytslivets Liden
fremgaaede Former end gestalte sig, bør de ganske vist holdes samlede; men
det er aldeles unaturligt og upraktisk ikke at ville have Underafdelinger af en
Klasse, der kommer til at omfatte saa højst afvigende Tilstande«. 1
Af denne årsag var det samtidig umuligt for Selmer at regne det for nogen
»Fortjæneste«, sådan som forslagsstillerne angiveligt gjorde det, at ville afsætte
manien og melankolien »fra deres i videnskabelig Henseende aldeles uberettigede
Plads som Navne paa Sygdomme« og »degradere dem til blotte Symptomer«.
Problemet syntes her at være at det kun var i forlængelse af »en meget
overfladisk Opfattelse, at Melankolien og Manien kunne betegnes som “Symptomer”
i den Forstand, som Forslagsstillerne gøre, naar de uden videre parallelisere
dem med Hoste og Brækning, en Sammenligning, som virkelig halter i
høj Grad. Manien og Melankolien ere jo dog ikke to isolerede Symptomer: de
ere hver for sig et Indbegreb af talrige, ikke tilfældigt samtidige, men nøje
sammenhørende og gensidigt af hinanden afhængige Symptomer, hvorigennem
Nervesystemet og Karsystemet, Muskulaturen og Ernæringen forene sig med
patologiske Ytringer af det sjælelige Liv til et fuldstændigt Sygdomsbillede, der
med al sin vexlende Beskaffenhed dog i sine Hovedtyper er lige saa udpræget
og karakteristisk som i de fleste andre Sygdomme«. 1
Det navn som Selmer tilsammen gav til disse fuldstændige maniske og melankolske
sygdomsbilleder, opbygget af både somatisk og psykisk letgenkendelige
forstyrrelser, var ikke kun det alternativ til en »Underafdeling af Klassen
“akut Sindssygdom”« der indirekte var indeholdt i udtrykket »væsentligt af
Gemytslivets Liden fremgaaede Former«. 2 Som han understregede andetsteds i
klassifikationsdebatten, betragtede han »Manien og Melankolien som henhørende
til samme Hovedgruppe, fordi de begge med al deres Forskellighed væsentlig
ere Gemytslidelser«. 3 Konciperet som de to specifikke lidelser der pri-
1 H. SELMER: “Om Overlæge Salomons og Prof. Steenbergs Forslag” (1872), p. 216.
1 H. SELMER: “Om Overlæge Salomons og Prof. Steenbergs Forslag” (1872), p. 216; p. 217; p. 216; p.
216-17.
2 H. SELMER: “Om Overlæge Salomons og Prof. Steenbergs Forslag” (1872), p. 216.
3 H. SELMER: “Om Sindssygdommenes Inddeling (i Anledning af Prof. Steenbergs Antikritik)”,
Ugeskrift for Læger, 3. Rk. XV. Bd (1873): 331-39; p. 335.
675