15.07.2013 Views

BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

elser sig også med hensyn til spørgsmålet om helbredelsens mulighed indenfor<br />

rammerne af den tidlige behandlingskultur der på Skt. Hans Hospital. Imens<br />

overlæge Jessens opgørelser over behandlingsresultaterne i den første periode<br />

efter åbningen af den slesvigske anstalt (1820-1838) viste at helbredelse alene<br />

havde fundet sted for de patienter der var lidende af enten »Manie« (45,2%)<br />

eller »Melancholie« (36,9%), hvorimod ikke en eneste af »die Blödsinnigen«<br />

var afgået fra anstalten i kureret tilstand [FIG. 6.18], præsenterede de første resultater<br />

som Gøricke publicerede efter udnævnelsen til overlæge på Bistrupgaard<br />

således et anderledes billede. 1 Med tilsyneladende forlæg i Esquirols klassifikation<br />

inddelte Gøricke patienterne på Skt. Hans som henhørende dels til<br />

gruppen med henholdsvis dementia (»démence«) og fatuitas (»idiotie«), dels<br />

til gruppen med mania (»manie«), dels til den tvedelte gruppe med melancholia<br />

eller monomania, og præsenterede herudfra en række offentliggjorte oversigter<br />

over de i hospitalets sygeafdeling behandlede patienter [FIG. 6.19]. 2<br />

1 Cf. P. W. Jessen: “Aerztliche Erfahrungen in der Irrenanstalt bei Schleswig”, Zeitschrift für die<br />

Beutheilung und Heilung der krankhaften Seelenzustände, 1 (1838): 582-701. FIG. 6.18 bygger på de<br />

angivne oplysninger i samme skrift (pp. 662-63; pp. 697-98).<br />

2 Cf. e.g. A. V. T. GØRICKE: “Statistiske Bemærkninger over de sidste 5 Aar paa Bistrup-Gaard behandlede<br />

Syge”, Bibliothek for Læger, 27 (1837): 329-42; pp. 334, 340.– Under Gøricke indlagtes også<br />

en række patienter med delirium tremens, hvoraf nogle blev udskrevet som helbredte: 4 i 1833 og 3<br />

1837. Selvom disse tilstande ofte kom under behandling i det der senere skulle blive et psykiatrisk regi,<br />

regnedes de almindeligvis ikke som en genuin del af afsindigheden, af hvilken grund de heller ikke behandles<br />

videre her. Cf. Matthew W. Osborn: “Diseased Imaginations: Constructing Delirium Tremens<br />

in Philadelphia, 1813–1832”, Social History of Medicine, 19:2 (2006): 191-208. - FIG. 6.19 bygger på<br />

statistiske oplysninger fra A. T. V. GØRICKE: “Oversigt over de i Sygeafdelingen af St. Hans Hospitalet<br />

paa Bidstrupgaard i Aaret 1833 behandlede Patienter”, Bibliothek for Læger, 20 (1834): 254-57. A. T.<br />

V. GØRICKE: “Oversigt over de i Sygeafdelingen af St. Hans Hospitalet paa Bidstrupgaard i Aaret 1835<br />

behandlede Patienter”, Bibliothek for Læger, 24 (1836): 380-83. A. T. V. GØRICKE: “Oversigt over de i<br />

Sygeafdelingen af St. Hans Hospitalet paa Bidstrupgaard i Aaret 1837 behandlede Patienter”, Bibliothek<br />

for Læger, 28 (1838): 220-23. A. T. V. GØRICKE: “Oversigt over de i Sygeafdelingen af St. Hans<br />

Hospitalet paa Bidstrupgaard i Aaret 1839 behandlede Patienter”, Bibliothek for Læger, 32 (1840):<br />

277-80.<br />

606

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!