BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

edstefader, »havde han ganske vist ikke, “fra Forstanden” var han heller; han
kunde tvært imod uden Tvivl tale forstandigt om, hvad det skulde være. Men
over hans indre Syn havde den syge Stemning lagt lige som et tykt Slør, hvorigjennem
ingen Lysstraale kunde trænge«. 1 — »Hvori bestod da hans Sindssygdom?«,
spurgte Dalhoff derfor sine læsere og svarede selv: »Netop deri, at
han saa mørkt paa alt og ikke kunde andet«. — Det var nogenlunde det
samme billede af melankolien som tegnedes i det værk som samtiden regnede
for det første egentlige danske bidrag til den kliniske psykiatri. I sin disputats
Om Arveligheden Indflydelse i Sindssygdomme fra 1883 gengav overlæge Lange
således sygehistorien for en 63årig enke der i 1887 indlagdes i Østifternes
Sindssygeanstalt ved Middelfart: »Tanker om Døden var ofte oppe hos hende,
uden dog at udformes som Selvmordstanker«. Men lighed med bedstefaderen
hos Dalhoff »røbede hun aldrig Hallucinationer«; og »Melankolske Vrangforestillinger
kunne aldrig paavises, kun det mørke Syn paa Alt og den ængstelige,
utrygge Stemning«. 2
*
At hospitalspræst Dalhoffs udgivelse fra 1879 og den kommunikationssituation
der hørte til den skal tjene som en begyndelse for afhandlingen tredje hoveddel,
skyldes ikke kun at det var ham der i dansk sammenhæng tegnede et
første samlet billede af melankolien og manien som stemningssygdomme, hvilket
samtidig lå i forlængelse af de forskydninger der i denne afhandling hidtil er
beskrevet i forbindelse med samlingen af den nosokomielle forskrivelse og den
kliniske veridiktion i asylets behandlingskultur. At Dalhoffs appellerende offentliggørelse
angående de sindssyge optræder som en begyndelse til skildringen
af manien og melankolien som stemningssygdomme skyldes samtidig at
han for en historisk betragtning præsenterede en bestemt figur der vid udstrækning
svarede til den form for den selvforholdsmæssighed der udgør en
sidste komponent i den historiske erfaringsanalyse og således også fungerer
som den primære i de følgende tre kapiler.
1 N. C. DALHOFF: Vore sindssyge (1879), p. 32.
2 FR. LANGE: Om Arveligheden Indflydelse i Sindssygdomme (1883), p. 111.
703