BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

mindre anstalt i Odense, og heller ikke Jessen fra anstalten i Slesvig der på dette
tidspunkt havde sit eget private asyl Hornheim i Kiel eller Rüppel som overtog
overlægestillingen på den slesvigske dåreanstalt, havde kunnet gennemføre
en sådan aflæsning, ligesom de alle sammen arbejdede ud fra andreledes og
mere gammelkendte klassifikationssystemer. I udgangspunktet havde hverken
de nævnte læger med ansvar for afsindiges behandling eller andre medicinere
med mulig interesse for dette spørgsmål kunnet notere sig meget andet end at
det system som Selmer anvendte i sine årsberetninger var i nogenlunde overensstemmelse
med Jacobis samt det utvetydige signal som dette ophav rummende.
Som Selmer selv havde gjort opmærksom på i 1845 talte Jacobi ikke
alene iblandt de tyske autoriteter på asylindretningens område, men var samtidig
berømt som »en af Hovedrepræsentanterne for den somatiske Skole i
Psychiatrien«: et synspunkt ud fra hvilket det havde været hans »stadige Stræben
at hævde Erfaringens Betydning i denne Videnskab, som man tidligere var
saa tilböielig til at grunde paa vilkaarlige Hypotheser og aprioriske Raisonnements,
og at rense den for en Mængde Fordomme og Vildfarelser, der under
vægtfulde Navnes Flag ofte hindrede Sandheden i at erkjendes«. 1
Sammen med signalet om klassifikationens tilhørsforhold til den somatiske
skoleuddannelse, den dertilhørende model for sindssygdommen, samt begge
deles ophav i en erfaringsvidenskabelig psykiatrisk klinik grundfæstet i asylet
som det terapeutiske rum par excellence, var det imidlertid muligt at afkode
systemet under hensyn til nogle af de betegnelser og begreber hvormed Jacobi
1 H. SELMER: ““Om Manien. (Efter Jacobi: Die Hauptformen der Seelenstörungen in ihren Beziehungen
zur Heilkunde. Erster Band. Leipsig 1844)” (1845), p. 49. Selmer skudsmål fortsætter: »Hans
Stilling som Direkteur ved Hospitalet Siegburg i Rhinpreussen har dertil givet hans skarpsindige Theorier
en erfaringsmæssig Grundvold, som kun altfor ofte savnes selv hos de ypperste Forfattere i dette
Fag, og hvorvel nærværende Arbeide, hvori han har nedlagt Resultatet af sine egne, med en beundringsværdig
Omhu anstillede Forskninger, endnu i saa höi Grad vidner om hiin Bestræbelse efter at
give enhver Sætning Naadestödet, der ikke er begrundet paa utvivlsomme Erfaringer, at det stundom
seer ud, som vilde han frakjende alle tidligere Præstationer enhver Værdi — saa er det positive Udbytte,
der bliver tilbage, vistnok desto paalideligere, og hans Anskuelser i ethvert Fald saa interessante, at det
vel lönner Umagen at gjöre sig bekjendt med dem« (pp. 49-50). Cf. M. Jacobi: Die Hauptformen der
Seelenstörungen in ihren Beziehungen zur Heilkunde nach der Beobachtung geschildert (1844), bd. 1,
pp. vii-ix. Cf. M. Jacobi: Ueber die Anlegung und Einrichtung von Irren-Heilanstalt, mit ausführlicher
Darstellung der Irren-Heilanstalt zu Siegburg (1834).
636