BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

tilfælde kunne siges at være sindssyg, var det heller ikke usædvanligt (eller i
hvert fald kun i forhold til en tidligere praksis hvad sådanne spørgsmål angik)
at kollegiemedlemmerne, uden hverken at afvise eller bekræfte distriktslægens
vurdering, fandt at det »maatte være ønskeligt, for at erholde en større Klarhed
i Sagen, at Tiltalte indlagdes i nogen Tid i en Helbredelsesanstalt for Sindssyge,
og at det paalagdes Overlægen, hvem Sagens Akter maatte tilstilles, naar han i
en passende Tid havde havt ham under Behandling, at afgive en motiveret Erklæring
om Tiltaltes Tilstand, hvorefter Kollegiet da vilde nærmere udtale sig i
den omspurgte Henseende«. 1
Bemærkelsesværdigt i samtiden var imidlertid det svar som en unavngiven
overlæge fra et ligeledes unavngivet dansk asyl gav efter at J. H. havde været
tvangsindlagt til observation over en periode fra slutningen af august 1859 til
ind i marts 1860. Den psykiatriske erklæring som Sundhedskollegiet modtog
samme måned gav således ikke kun det umiddelbart mest detaljerede billede af
melankolien som en gemytssygdom i datidens nationale sammenhæng. Den
optegnede samtidig en række af de forstyrrelser der sat sammen til et hele kom
til at kendetegne den stemningsmæssiggjorte melankoli; samtidig med at erklæringen
imidlertid også tillod nogle indbyrdes forskelle at komme til syne.
»Samler man de enkelte Træk i det her udkastede Billede af Patientens Tilstand«,
skrev den anonyme overlæge til konklusion, »er det klart, at man har
med en uomtvistelig Sindssygdom at gjøre. Der er en vedvarende nedtrykt, angestfuld
Sjelsstemning tilstede, der udfylder hele hans Bevidsthedsliv og forvandler
mere eller mindre alle sjelelige Indtryk til Smertefornemmelser; den
sjelelige Byrde staaer det ikke i hans Magt fuldkomment at afvælte, end ikke for
kort Tid, eftersom det er et fremmed sygt Element, der lidt efter lidt har trængt
sig ind i hans Gemytsliv«. 2 Med henvisning til det konfliktfyldte samliv imellem
J. H. og hans kone var dette syge element ifølge lægen »opstaaet under og
deelviis udviklet ved ugunstige Forhold, men det er ikke ligefrem motiveret ved
disse; det søger baade sin første Kilde langt tilbage i hans tidligere liv, og han
selv anerkjender ikke disse Forhold som Aarsag. Aarsagen til Angesten veed
han overhovedet Intet om; den er kommen som noget Gaadefuldt, noget Un-
1 Sag 374 [J. H.—1859], p. 90.
2 Sag 138 [J. H.—1860] (1861), pp. 36-37.
762