BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

sering af afsindigheden der i dansk sammenhæng fandt sted sideløbende med
etableringen af disse anstalter og i visse henseende biddrog til at gøre dem nærliggende
som institutionelle former for respons på de problemer som afsindigheden
syntes at føre med sig når de betragtes som hjemmehørende i et samfund.
Disse forskydninger er både væsentlige i sig selv og fordi de biddrog til at
etablere en anderledes artikulationsbaggrund for manien og melankolien i
hvilken de ikke kun stadfæstedes som patologiske fænomener i lighed alle andre
sygdomme, men samtidig begyndte at træde frem som samfundsproblemer
på en sådan måde at manien og melankolien gradvist rykkede nærmere det fællesskab
som den klassiske alienation kategorisk havde adskilt enhver form for
galskab fra.
Før denne reformulering kunne finde sted omtrent samtidig med oprettelsen
af Jydske Asyl og Oringe, havde imidlertid en række tidligere udviklingstendenser
gjort sig gældende der til en vis grad fungerede som forudsætninger for
de senere. Karakteristisk var det således at den kritik af omgangen med de afsindige
der op imod midten af det 19. århundrede begyndte at gøre sig gældende
indenfor kongeriget, både når den angik St. Hans og når den rettedes mod
det resterende rudimentære dårevæsen, i vid udstrækning forekom vejledt af
den norm som den slesvigske dåreanstalt havde udpeget og søgt at virkeliggøre.
Selvom regulativet for dåreanstalten i Slesvig netop i egenskab af regulativ ikke
kunne andet end at foreskrive en bestemt virkelighed, og selvom de anstalter
der senere skulle etableres ikke direkte kalkerede hverken dette helbredende
instruments materielle udformning eller dets konkrete forordninger og bestemmelser,
optrådte anstalten alligevel på sin vis som diagrammet for en omgang
med afsindigheden der i Danmark i første omgang skulle give anledning
til en kritisk vurdering af de eksisterende forhold og i anden omgang for forsøget
på at imødegå de problemer som kritikken kunne udpege med nye tiltag.
Det var derfor ikke som sådan den slesvigske anstalt der fra midten af det 19.
århundrede blev virkeliggjort i kongeriget: det var snarere den matrice som
denne dåreanstalt selv havde sig orienteret efter der gradvist diffunderede ud
436