BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

lem 150-200 helbredelige afsindige ikke alene fra København men også fra det
resterende af Sjællands og Lolland-Falsters Stifter placeres i en ombygget og
udvidet Bistrupgaard; dertil skulle omtrent 200 uhelbredelige henvises til
lemmestiftelsens lokaler, eventuelt slået sammen med nogle af de omkringliggende
landbrugsejendomme; hvorimod de resterende individer med sygdom af
lang varighed måtte forblive i fattiggårde eller i private former for forplejning. I
det andet distrikt indbefattende Fyn og småøerne, hvor antallet af afsindige tilsyneladende
var relativt lavt, skulle anstalten ved Graabrødre Hospital i Odense
udvides til optagelse af 30 friske og 50 kroniske tilfælde af afsindighed —
hvorved Hübertz igen, sandsynligvis af bekostningsmæssige årsager, fraveg fra
sin fordring om den fuldstændige adskillelse imellem helbredelses- og plejeanstaltens
patienter. Men i det tredje distrikt skulle denne fordring imidlertid
gennemføres fuldt og helt: dette skulle ske dels med en nyopført helbredelsesanstalt
udenfor Aarhus for 100 af de friske tilfælde fra Nørrejyllands Stift, dels
med ombygningen af en disponibel kasernebygning i Horsens eller den eksisterende
anstalt i Ribe til internering og »anstændig Pleje« af 150 af de mest
trængende gruppe af uhelbredelige afsindige med længere sygdomsforløb bag
sig [se FIG. 5.6]. 1
Altså var der tale om en reformplan der på den ene side fordelte de afsindige
hjemmehørende i det egentlige Danmark i de tre distrikter hvori de havde deres
nærmere geografiske tilhørsforhold, og en reformplan der på den anden
side distribuerede de afsindige efter tre hovedkategorier — med helbredelsesforanstaltninger
for i alt 280 kurable, med plejeanordninger for samlet set 390
inkurable patienter (»som vare farlige, besværlige, svagelige o. s. v.«), og endelig
dem der både var så fremskredne i deres sygdomsproces og så stabile i deres
adfærd (»rolige, fredelige og skikkelige«) at anstaltsplacering måtte forekomme
upåkrævet. 2 Samtidig kom denne forbindelse imellem epidemiologien og den
anstaltsopbygning som den både orienterede sig efter og forelagde en række
ums Aarsberetning for 1855, Bibliothek for Læger, Suppl. (1856): 281-301. Cf. også H. HELWEG: Sindssygevæsenets
Udvikling i Danmark (1915), pp. 87-88.
1 J. R. HÜBERTZ: Om Daarevæsenets Indretning i Danmark (1843), p. 45. Cf. B. A. HOPPE, C. E.
FENGER & M. DJØRUP: “Comiteerapport” (1843), p9. 306-07.
2 Cf. [Det kongelige Sundhedskollegium:] »Et forslag af Dr. Hübertz om de Afsindiges Forpleining
[Nr. 305]« (1856), p. 285.
460