BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

Om denne sidstnævnte elementærforstyrrelse, der i form af »viljesvækkelse
og viljeløshed« angik det andet aspekt af den psykomotoriske sfære, eller den
side af viljeslivet som i filosofisk forstand havde at gøre med motiver og valg
baseret på maksimer og principper, anførte Flindt endelig at anomalien kunne
vise sig både »i manglen paa evne til at undertrykke visse følelser og driftagtige
bestræbelser og i manglen på evne til at fatte beslutninger og derved give stødet
til en forandring af en passiv til en activ tilstand«. Også her kunne der således
være tale om et af almenpsykopatologien præciseret udtryk for den sygdomstilstand
i begæreevnen der som en omfattende astenisk tilstand stod i modsætning
til hypersteniske tilstand i hyperthymien, agitationen og for så vidt også til
associationspåskyndelsen og forudsætningsvis kunne havde sat deres præg på
gemytsygdommens orden. Den »Depression« som Selmer havde omtalt i forbindelse
med melankolien som en lidelse i gemyttet kunne således forudsætningsvis
havde vedrørt den »side af viljesvækkelsen, som består i manglende
evne til at give bevidsthedsimpulsen til en handling« samt »ytrer sig ved legemlig
og åndelig træghed, der kan stige til fuldstændig uvirksomhed. Patienten
mangler evne til at tage fat på de vante beskæftigelser, han formår ikke at henlede
tankerne på andre genstande end dem, der i öjeblikket dukke frem i hans
bevidsthed, han kan ikke anstrænge sig for at besinde sig og huske sig om, formår
ikke at lede associationen ind på visse baner (logisk tankeforfølgelse), han
kan ikke påbegynde eller fuldende en tankerække, standser midt i en handling
eller stilling, bliver liggende eller siddende, hvor han er, o. s. v.«. Dette tilhørsforhold
var stadig tilfældet i Flindts fremstilling hvor den athymiske tilstand
»tilstand iagttages særlig udpræget i de rent depressive tilstandsformer. Ofte
bliver en sådan patient sig sin mangel på beslutnings- og handledygtighed bevidst
og finder deri forøget næring for sine depressive følelser«. 1
stærke legemlige følelser udspringende sanselige drifter ligeledes for en tid formå at hindre fremkomsten
af æsthetiske, humane og moralske bestræbelser« (pp. 58-59).
1 N. FLINDT: Oversigt over de vigtigste Sindssygdomsformers Optræden til Brug for Læger og
Studerende (1885), p. 54; p. 54 (»Den i sløvsindet iagttagne abuli er betinget af manglen på klare forestillinger
overhovedet«). Cf. H. SELMER: “Om Manien. (Efter Jacobi…)”, Ugeskrift for Læger (1845),
p. 51.
752