BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

man fristes til at spørge, om Grunden til et saa heldigt Behandlingsresultat af
denne Form ikke kunde være at søge enten i Diagnosen eller i en mindre streng
Bedømmelse af Tilstanden ved Udskrivningen end der har fundet Sted ved
Aarhus. Muligvis kunde Antallet af de Bedrede under denne Rubrik kaste noget
Lys herover, men derom foreligger ingen Angivelser fra de andre Anstalter: ved
Aarhus udgjøre de Bedrede under denne Rubrik i Forhold til de Helbredede
langt flere end af de øvrige Former (23,90 % eller over 2 ½ Gang saa mange),
hvilket vel nok kunde tale for Rigtigheden af den antydede Formodning«. 1
I sine statistiske undersøgelser over behandlingsresultaterne ved Jydske Asyl
i peroden 1852-1877 var netop dette imidlertid det nærmeste Selmer kom en
karakteristik af melankoliens og maniens sygdomme: med kritisk henvisning til
Steenbergs egne ytringer pegede han på den ene side på den vanskelighed disse
sygdomsbilleder i visse tilfælde var vanskelige at skelne fra vanvidet, især når
der var tale om »Patienter, som lide foruden af Melankoli eller Mani af … bestemt
udtalte fixe Vanvidsideer«; og med ligeså kritisk henvisning til brugen af
begrebet helbredelse på de to andre eksisterende asyler hentydede han på den
anden side til at den vanskelighed muligvis var til at imødegå ved et grundigere
blik på de udskrevne patienters tilstand og i det hele taget ved en empirisk
kundskab om prognosens relation til de enkelte sindssygdomsformer. 1 Men i
forbindelse med behandlingsresultaterne var der for sindssygdomsformernes
vedkommende gennemgående tale om en art uartikulerede konstanter der ligesom
i årsrapporter jævnførtes med fortrinsvis ekstrakliniske forhold (»Dannelsestrin
og aandelige Udvikling«, »Livsstilling«, »Forplejningsklasse«, »Kjøn«,
»By og Land«, »Alder«, etc.).
1 H. SELMER: Statistiske Meddelelser og Undersøgelser (1879), p. 183.
1 Den ytring Selmer henviste til af Steenberg faldt i {Beretn. Skt. Hans, 1877} hvori fandtes en supplerede
oversigt over sygdomsformen hos de helbredte patienter for årrækken 1863-77, med følgende
fordeling imellem helbredelser og diagnoser:
Melankoli: 454 (257 + 197 ). Mani: 191 (101 + 90 ). Vanvid: 81 (29 + 42 )
På denne baggrund skrev Steenberg: »Man vil se, at et ikke ringe Antal Patienter, lidende af Vanvid ere
blevne helbrede; jeg er meget tilbøjelighed til at tro, at i alle Tilfælde, hvor Vanvidet er fuldt udviklet,
der tør man ikke gjøre sig noget Haab om Helbredelse; imidlertid forekommer her dog hvert Aar flere
Patienter, som lide foruden af Melankoli eller Mani af saa bestemt udtalte fixe Vanvidsideer, at jeg har
troet at burde stille Diagnosen Vanvid, og som dog ere blevne helbredede« (p. 38).
582