BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

stilling. I Danmark havde den tidligt i det 19. århundrede spillet en organiserende
rolle i frenologiens teorier om specifikke sammenhænge mellem kraniets
form og rækken af sjælelige evner og dispositioner; den havde midt i århundredet
indgået i forskellige psykiatriske teoridannelser, hvorfra tredelingen både
var blevet forkastet og alligevel igen var vendt tilbage i stadig nye udformninger;
og i samme periode havde den ligeledes gjort sig gældende i de nye tanker
om »hin enkelte« som i national sammenhæng mødte en tiltagende opmærksomhed.
1 Det var således med samme selvfølgelighed som i de andre nævnte
sammenhænge at Kierkegaard (“Anti-Climacus”) i en betragtning over forholdet
mellem det »Phantastiske« og »Phantasien« havde kunnet henvise til tredelingen:
»men Phantasien forholder sig igjen til Følelse, Erkjendelse, Villie,
saa et Menneske kan have en phantastisk Følelse, Erkjendelse, Villie. … Hvad
Følelse, Erkjendelse, Villie et Menneske har, beroer dog til syvende og sidst
paa, hvad Phantasie han har, det vil sige paa, hvorledes Dette reflekterer sig, :
paa Phantasien«. 2
I Danmark fik opdelingen i de tre forskellige »Sielekræfter« imidlertid sin
mest toneangivende og udførlige fremstilling i den teologisk-filosofiske psykologi
hos nævnte Sibbern, hos Johan Nicolai Tetens, Niels Treshow og Peter
Erasmus Müller, samt hos Jacob Peter Mynster der i Grundrids af den almindelige
Psychologie fra 1830 ligeledes anførte at »den almindelige Psychologie
inddeles efter Sielens tre Hovedvirksomheder. Sielen finder sig nemlig deles
som forestillende, deles som følende, deles som begierende«. 1 På linje med de
andre fakultetspsykologer angav Mynster i dette værk samtidig hvad det var for
1 Cf. M. GOLDSCHMIDT: Om Physiognomiken (1859), pp. 34-39. Cf. også O. SONNE: “Frenologi –
hjerneskallens forudsigelser” (2008), pp. 155-72. J. VAN WYHE: “The authority of human nature: the
Schädellehre of Franz Joseph Gall”, British Journal for the history of science, 35 (2002): 17-42.
2 S. KIERKEGAARD: Sygdom til Døden: en christelig psychologisk Udvikling til Opbyggelse og Opvækkelse
af Anti-Climacus (2. udg., 1865), p. 23. Citatet fortsætter: »Selvet er Reflexion, og Phantasien
er Reflexion, er Selvets Gjengivelse, hvilken er Selvets Mulighed. Phantasien er al Reflexions Mulighed;
og dette Mediums Intensitet er Muligheden af Selvets Intensitet« (p. 23).
1 J. P. MYNSTER: Grundrids af den almindelige Psychologie (1830), p. 6; det samme værk der taler
om både »Sieleevner« og »Sielekræfter« (pp. 6-7). Cf. J. N. TETENS: Philosophische Versuche über die
menschliche Natur und ihre Entwickelung, bd. 1 (1777); N. TRESHOW: Den menneskelige Natur i
Almindelighed, Især dens Aandelige Side (1812); P. E. MÜLLER: Dansk Synonymik (1.udg., 1829).
710