BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

mer hvem kollegiet havde bedt om at kommentere forslaget fordi de var »de
Mænd, som her i Landet have haft mest Lejlighed til at beskjæftige sig med
Sindssyges Behandling«. »Efter min Erfaring behandles Sindssyge i Almindelighed
intetsteds slettere end i private Huse« noterede Gøricke i denne forbindelse,
og regnede det især for både »skadeligt« og »en betydelig Fejl i de Afsindiges
Forsørgelse« hvis der blev truffet beslutning om at tilsidesætte »relativ
forbundne Anstalter, saaledes som det med Føie af Regeringen er anerkjendt
for rigtig, og derimod efter Dr. Hübertz’s Plan atter at tænke paa rene Helbredelses-Anstalter
og Forpleinings-Anstalter med Kolonier affsondrede fra de
første«. Og samtidig med at Selmer gentog at »det eneste Middel til behørigt at
beherske Forholdet imellem de helbredelige og de i Virkelighed uhelbredelige
Elementer i en Helbredelses-Anstalt er efter min Overbevisning, at have en
med Helbredelses-Anstalten til et samlet Hele kombineret Pleie-Anstalt i dennes
umiddelbare Nærhed«, gjorde han tilsvarende gældende at Hübertz’ plan
ikke blot gik imod den »den Retning som Daarevæsenet Udvikling her i Landet
har taget«, men også »at han ikke altfor nøje kjender detaillen af det Forslag,
den jydske Anstalts Bygnings-Kommisjon i sin Tid har gjort til Daarevæsenets
Organisation i Østifterne udenfor Hovedstaden«. Hermed hentydede overlægen
til at forbindelsessystemet allerede var på vej til at blive et fait accompli da
Hübertz gjorte sit sidste forslag angående de afsindiges offentlige forplejning.
Ikke alene Jydske Asyl fra 1853, men også Oringe fra 1857, var, uanset at begge
hospitaler først åbnede som helbredelsesanstalter, allerede i udgangspunkt
planlagt efter forbindelsessystemet. 1
Men da disse udvidelser af økonomiske årsager endelig kom til med en vis
forsinkelse, for Jydske Asyl i 1861 og for Oringe i 1871, havde Hübertz allerede i
mere end en forstand forladt reformen af det dårevæsen han til egen fortrydelse
kun havde været med til at koncipere, men aldrig kom til at praktisere indenfor.
Af samme årsag var Hübertz i 1850erne i stigende omfang begyndt at optage sig
for den anden befolkningsgruppe som hørte til den epidemiologiske analyse, og
samme år som Sundhedskollegiet drøftede hans sidste forlag lykkedes han ikke
1 Cf. “Regulativ for Sindssygeanstalten i Østifterne med Undtagelse af Staden København, udstedt af
Justitsministeriet d. 25de Avgust 1871”, Ugeskrift for Læger, 3.XII.13 (1871): 202-207 [§§1-30]. Cf. J.
MØLLERHØJ: På Gyngende Grund: Psykiatriens praksisser og institutionalisering i Danmark 1850-
1920 (2006), Bilag A; Bilag B.
477