BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

»I Begyndelsen af Mai blev Sindsstemningen næsten normal, kun af og til
blev han pludselig uden paaviselig Foranledning (rimeligvis ved Hallucinationer)
yderst beklemt, græd heftigt, paastod der var tilstødt hans Børn noget
Ondt, at de led under den Tort, han skulde have tilføiet sin Familie; et Brev fra
hans Kone, der fortalte, at de alle havde det godt, kunde naturligvis ikke forebygge
disse Udbrud af hans syge Hjerne. “Brevet fortaug Sandheden, det vilde
ikke fortælle ham al den Ulykke, han havde bragt over sin Familie”. Den 9de
blev han legemlig syg, Leveren naaede 2 under Ribbensranden og langt hen i
Kardia, var øm og smertefuld, Fordøielsen i Uorden. Urinen dybbrun, forøvrigt
ingen ikteriske Symptomer; samtidigt blev Sindsstemningen ærgerlig, misfornøiet,
han var kjed af det Hele, men ikke egentlig melankolsk. Den 19de vare
Leversymptomerne forsvundne, og fra den Tid gik hans Helbredelse daglig
fremad, hans særdeles elskværdige Karakter lagde sig nu klart for Dagen og
skaffede ham mange Venner blandt Hospitalets sunde og syge Befolkning; kun
en vis Sky for Fremmede holdt sig længe, hvad Folk i Roeskilde vilde sige og
tænke om ham, naar de saae ham, det plagede ham længe; dels paa Grund af
denne sygelige Frygt for Folks Omdømme og dels for at styrke sin svækkede
Fordøielse ved en Brøndog Badekur, forblev han her til September, da han udskreves
helbredet, og har senere ifølge et Brev været ganske sund«. 1
»I dette Tilfælde«, skrev Steenberg konkluderende på sit spørgsmål, »maa
man vistnok tilskrive Krigen en ringe kausal Betydning, men den har kun været
Leilighedsaarsagen; den arvelige Disposition og det forudgangne lette Anfald af
Melankoli have været de Betingelser, der have bevirket, at hans Hjerne bukkede
under for det, saamange Andre samtidigt gjennemgik uden paa samme
Maade at blive lidende«. 2 Men samtidig var den nyligt indtrådte overlæges sygdomshistorie
ikke kun en fortælling der indskrev spørgsmålet om en patogen
indflydelse fra det 19. århundredes store nationale traume i det der både før og
siden udgjorde den almindelige psykiatriske årsagslære: det vil sige den der
arbejdede med »okkasionelle Aarsager« som ikke i sig selv dannede tilstrækkelige
betingelser for et sygdomsudbrud, men som i de fleste tilfælde var nødvendige
for at den »konstitutionelle Prædisposition« kunne komme til udtryk i
1 V. STEENBERG: “St. Hans Hospital for Sindssyge i 1864” (1865), pp. 212-15.
2 V. STEENBERG: “St. Hans Hospital for Sindssyge i 1864” (1865), p. 215.
590