BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

at være en Anstalt for Sindssyge, saavel helbredelige som uhelbredelige, efter
de for saadanne Anstalter gjeldende Principer, maa den fortrinsviis henregnes
til Sygehospitalerne. Dens Historie betegner den Vei, paa hvilken Daarevæsenet
har udviklet sig i Danmark, og da man ikke uden Grund antager at Daarevæsenets
Tilstand i et Land, og de Anstuelser, der ved dets Ordning gjøre sig gjeldende,
ere ikke uvæsentlige Momenter ved Bedømmelsen af det Culturtrin, paa
hvilket Landet staaer med Hensyn til Humanitetens Indflydelse paa dets offentlige
Indretninger, vil det værre passende her at omtale Hovedpunkterne i
Hospitalets Historie«. 1
Efter at have opridset dels anstaltens tid som Pesthus i København, fra 1772
med »tre forskjellige Afdelinger« henholdsvis for »Afsindige og Tossede, Almisselemmer
med ulægelige og gyselige Sygdomme, og veneriske Syge«, dels
den store pengedonation der tilfaldt stedet efter Claudi Rossets testamente,
samt Riegels kritik af de indlagtes forhold, anførte Bergsøe således også historien
om bygningernes ødelæggelse under englændernes angreb på København i
1807 og den heri delvist begrundende overflytning til Bistrupgaard uden for
Roskilde i 1813. Denne overflytning forlenede Bergsøe med en vurdering der
var nogenlunde den samme som den første betingelse Esquirol og Selmer havde
stillet dåreanstalten som en afsondret »lille Verden«, »uafhængig og uberørt
af ydre Interesser, uforstyrret af den store Verdens Larm«: »De store Fordele
som ere forbundne med en Daareanstalts Beliggenhed i en saa fredelig og skjøn
Egn, som den omkring Bidstruppgaard, havde naturligviis stor Indflydelse paa
denne Bestemmelse, der blev motiveret paa en human og indsigtsfuld Maade,
der er de daværende Bestyrere til megen Ære; og som en Regel blev der ved
denne Leilighed udtalt, at de afsindige Personer nøie skulde adskilles fra de til
Hospitalet henhørende Lemmer. Til dette nye Lokale flyttede Man ogsaa kun
de tvende Afdelinger af Hospitalet, nemlig de Afsindige og de med ulægelige
gyselige Sygdomme beladte Almisselemmer, hvorimod de veneriske Patienter
bleve henlagte til Almindelig Hospital«. 2 Hvor 174 kønssyge patienter også forblev
i byen til fordel for universitetets kliniske undervisning, drejede det sig på
1 A. F. BERGSØE: Den danske Stats Statistik (1853), bd. 4, pp. 116-17.
2 H. SELMER: “Om Hospitaler for Afsindige” [1842], p. 332. A. F. BERGSØE: Den danske Stats Statistik
(1853), bd. 4, p. 119.
445