BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

ler: »Lidenskab er et passende Udtryk til at betegne den Tilstand, hvori Siælen
drives ligesom af en fremmed Magt, der virker i dens Indre. Siælens Kraft har
saaledes erholdt en vis Retning, for hvilken alle andre Forestillinger saavelsom
Tilbøjeligheder maae vige. Dette fremmede, der driver Sindet, er en sandselig
Begiærlighed, der afdrager Opmærksomheden fra alt andet, for at sætte den
paa en enkelt Gienstand«. 1
Som Sibbern havde anført med sin opdeling af en affektmæssig og en lidenskabsmæssig
sindsstemning kom stemningskategorien til at indeholde visse
elementer fra både affekten og lidenskaben, men på en anden måde end Sibbern
havde fremmestillet sagen, og uden at stemningen var sammenfaldende
med hverken den ene eller den anden. Ligesom affekten kom stemningen til at
høre til det følelsesmæssige ytringer eller tilstande der mere havde berøring
med det højere eller rent psykiske end med det lavere eller fysiske: som en
følelsestilstand var den ligesom affekten fortrinsvis »en indvortes Følelse«. 2
Men modsætning til affekten kom stemningen ikke til at karakterisere sig ved
det kortvarige og abrupte, men var ligesom lidenskaben længerevarende. Til
forskel fra lidenskaben skulle stemningen imidlertid ikke komme til at stå i nogen
direkte forbindelse til viljeslivet, og den blev heller ikke drevet ikke af et
fremmed objekt; hellere var den en slags selvhenvendt følesmæssighed der
hverken rigtig var »for noget« eller »ved noget«; eller den var, som Molbech
skrev angående ordet »Siælsstemning«, »en vis herskende Tone eller Beskaffenhed
i Siælens indre Virksomhed«. 3 Og modsat både affekten og lidenskaben
skildredes stemningen almindeligvis ikke lige så voldsomt beherskende disse,
om end den i visse tilfælde kunne melde sig som noget mere omfattende der,
ligesom Sibbern skrev om »Tungsindighedens Tilstand«, kunne fængsle
opmærksomheden og gøre uimodtagelig for alt andet. 4 Med disse demarkerin-
1 P. E. MÜLLER: Dansk Synonymik (1829), p. 59.
2 J.P. MYNSTER: Grundrids af den almindelige Psychologie (1830): »Affect eller Sindsbevægelse
kalder man en indvortes Følelse, som overstiger det rette Maal, enten fordi den selv yttrer sig i
utilbørlig Grad, eller fordi de Følelser, der skulde danne Modvægten, ikke have tilbørlig Styrke. En
indvortes Følelse, sige vi, d. e. en ikke legemlig, thi legemlige Følelser, hvor stærke de endog ere, kalder
man ikke Affecter, hvorvel de kunne frembringe saadanne, f. Ex. den legemlige Smerte en trøstesløs
Bedrøvelse« (p. 92).
3 C. MOLBECH: Dansk Ordbog (1831-33), art. “Siælsstemning”, p. 311.
4 F. C. SIBBERN: Psychologie (1856), p. 420.
731