Grænser for ansvar - Susanne Holmström

Recommendations

Info

her først og fremmest erhvervsvirksomheder, er økonomien en særlig omverden, som virksomheden uddiffe- rentierer sig fra. Det betyder ikke, at omverdenen konstrueres ens i alle erhvervsvirksomheder: Hvert ’delta- gende system’ differentierer sig selv. Men fælles er orienteringen mod økonomiens kode i organisationens beslutningspræmisser og -processer. En anden pointe er, at når beslutningspræmisserne refererer til den økonomiske lededifference, betyder det ikke, at erhvervsvirksomheder kun tænker indtjening, men at lededifferencen ligger som bærende distinktion i beslutningspræmisserne. Den økonomiske primat afstemmer basalt forventningerne til organisationen og identificerer den som erhvervsvirksomhed. Det betyder også, at omverdenshensyn først kan kommunikeres i erhvervsvirksomheden, hvis det gøres i prisernes sprog. (Naturligvis vil virksomhedens medarbejdere kunne kommunikere over andre sociale systematikker – men gør det så netop ikke som ’medlemmer’ af organisationen, men refererer til andre socialsystemer. Se også II.5.9.) I mit iagttagelsesfelt peger udviklingen empirisk mod en ændret forståelse af omverdenen i erhvervsvirksomheder, hvor marked og politik suppleres af flere interessenter, stakeholders – fx NGO’ere, massemedia, lokal- samfund, universiteter og læreanstalter (Stormer 2002b) – og med offentligheden (som jeg vil rekonstruere systemteoretisk i V.2.4). B ; 6 I den autopoietiske organisationsforståelse står mennesket ikke i centrum som i størsteparten af organisati- onsteorien; beslutningen er ikke resultat af et valg, men udtryk for den systemfunktion, det er for organisationen at absorbere usikkerhed 99 . Når jeg indikerer organisationens selvreferentielle sociale karakter, gør jeg det til forskel fra forklaringsrammer om mit iagttagelsesfelt med individ og subjekt som sidstereferencer. Lede- differencen i min analyse og diskussion omkring forståelsen af erhvervslivets og erhvervsvirksomheders samfundsansvar er at forstå evolutionen som betinget af netop de selvorganiserende sociale processer, hvor begrundelse og motiver ikke kan søges i individuel moral, subjektiv intentionalitet, rationel handlen eller in- tersubjektive normer. Hvor organisation ofte defineres i forhold til menneskers samarbejde om et mål, så defineres organisation her altså snarere som koordinationen af aktiviteter for at opretholde en selvreference. Harste skriver rammende: 7 $ 2 !4 (;;>$;% Det betyder naturligvis ikke, at organisationen kan eksistere – eller rettere: At de organisatoriske kommuni- kationsstrømme kan flyde – uden mennesker. Og ligesom for andre socialsystemer gælder det, at menneskets plads i den kommunikative struktur reduceres til ’person’ (jf II.2.1.1), som tilskrives handling. Men så kom- mer der en række forhold, som gælder specifikt for samlivet mellem organisation og individ, altså den art sy- stemprocesser, der ”transformerer usandsynligt til sandsynligt”. Og jeg vil sige, at når man trævler dem op og 77 - % * " & # !* & ; & * ! * ! & " * $ ,- % .9 0' 1 ! % - % @ N D ' E % % ; + & ! + & ! * % !$ & ! - % " ' ' ! + * . #< " N D ' E & ! Q ! G & O % Q J ' 77/.8/& . IO % ) + ! " % ; % ! G '# < E " ! ! & ) & + * " ! " !& B !4 "2 ! % # , " . 8 /70' Q ! * % < ! % ! + < \ L + )" ! " ! " 2 ' Q ! * % ; !& !$ ! & * % + + " . #1 % " % % ; " ! G ) + ; 1 % " % ! % ;' O % + & & ; + !& ! G % . ! G " % & 5 % 5 ! G % ! G + % % !% ' E % 5 " ! G !& ! ;& 5 % " % ; + + #' ,< ! 7=9. 8 0 100 2
går baglæns for en rekonstruktion, så synes man at havne midt i usandsynligheden, hvor vi bl.a. taler om den selvreferentielle organisatoriske hukommelse, der sætter præmisserne for de beslutninger, mennesket tilreg- nes i organisationer. Men med det luhmannianske fokus på det sociale – og ikke på det psykiske – bliver for- delen netop, at fokus rettes mod beslutningens præmisser. Som Thyssen bemærker det: Når beslutnings- kommunikationens elementer ikke forstås som mennesker og handlingen ikke som dens atom, undgår Luh- mann ”at føre iagttagelsen på vildveje ind i en indre uendelighed af motiver, valg og begrundelser” (Thyssen 2000a). For går man ud fra subjekter som beslutningstagere, bliver det enten for meget – hvis hele mennesket inddrages –, eller for lidt, hvis det betyder en reduktion i forhold til de betydningssammenhænge, som indivi- det altid vil være vævet ind i, når der træffes beslutninger i en organisation. Her bliver organisationens selvreferentielle karakter tydelig 100 . Og leder man efter et magtcentrum, som sty- rer og strukturerer menneskers adfærd, så leder man forgæves. Ligesom en organisation ikke afgrænses af hverken mennesker eller mure, så er organisationens ’kerne’, som Qvortrup formulerer det, !@ (;;
Page 1:
PhD-afhandling Susanne Holmström R
Page 4 and 5:
& Denne afhandling fremanalyserer b
Page 6 and 7:
ttagelser, der gøres til genstand
Page 8 and 9:
4. Kommunikationens fortsættelse s
Page 10 and 11:
2.4. Offentligheden................
Page 12 and 13:
KOMMENTAR: LUHMANN OG JEG .........
Page 14 and 15:
( Med det umiddelbare blik handler
Page 16 and 17:
For det andet bliver en gennemgåen
Page 18 and 19:
pact on society” er kun et af man
Page 20 and 21:
de iagttager? Kan de i en grad, så
Page 22 and 23:
Samfundet i dag er i sin formation
Page 24 and 25:
sig selv anderledes, end det har v
Page 26 and 27:
" - Den analyseoptik, jeg har valgt
Page 28 and 29:
Som jeg ser det, er det disse dynam
Page 30 and 31:
) & $ Iagttagelsen af de sociale pr
Page 32 and 33:
) " Rekonstruktionen foretages på
Page 34 and 35:
For det andet er det mit blik, der
Page 36 and 37:
+ & $ En overvejende del af forskni
Page 38 and 39:
Andre blinde pletter er mine valg a
Page 40 and 41:
( . $ . Traditionelt har videnskabe
Page 42 and 43:
virkes af og bruges af mennesker, m
Page 44 and 45:
At give Luhmann-kyndige læsere mul
Page 46 and 47:
Afsnittet hviler i Luhmanns kommuni
Page 48 and 49:
over for systemet eller en aktuel m
Page 50 and 51: afstemning med henblik på forhold
Page 52 and 53: ' 2 P 2 $ 2 : ! "##(% Eller som Åk
Page 54 and 55: dels som præmissen for de iagttage
Page 56 and 57: taler om virksomheders legitimering
Page 58 and 59: Figur 9: George Spencer Browns logi
Page 60 and 61: tågetheder og blinde pletter, der
Page 62 and 63: struere de sociale selvfølgelighed
Page 64 and 65: ' 8 $ 4 , 1 & & 2 & & 2 ! "### $(=
Page 66 and 67: ! (;% Her åbnes i mit blik også o
Page 68 and 69: Det er således de forskellige iagt
Page 70 and 71: Men - om end Luhmann selv peger på
Page 72 and 73: , $ , / 5 3 2 R ! (;
Page 74 and 75: kan vi identificere problemer i sam
Page 76 and 77: Denne funktionsdifferentiering emer
Page 78 and 79: 4 ! % 2 ! % !3 "### $(B % Funktions
Page 80 and 81: & 5 ! (;
Page 82 and 83: Her bliver det væsentligt, at øko
Page 84 and 85: iagttagelsen af, hvordan funktionss
Page 86 and 87: , E 5 , ! (;% 86 7 2 Samfundet er p
Page 88 and 89: at ophæve selvreferencen til forde
Page 90 and 91: polycentrering af begrundende refer
Page 92 and 93: strerer, hvordan vi kan se forskell
Page 94 and 95: nyhedsmedia osv. Det ser jeg i snæ
Page 96 and 97: B + 7 5 Men selv om organisation so
Page 98 and 99: B = 4 Beslutningsprocesserne - usik
Page 102 and 103: Som socialitet kan en organisation
Page 104 and 105: = Det metateoretiske paradigmeskift
Page 106 and 107: svarende uophørlige dynamiske proc
Page 108 and 109: Præmissen er tilsvarende, at evolu
Page 110 and 111: ( ' Hvordan er vi nået fra en fors
Page 112 and 113: " ( Fra forskellige positioner udfo
Page 114 and 115: Der er grund til at fremhæve, at d
Page 116 and 117: opnå en stigende betydning i de ko
Page 118 and 119: erhvervslivet om at blive ”mere a
Page 120 and 121: Public relations’ main aim is to
Page 122 and 123: Virksomhed og samfund - een symbose
Page 124 and 125: ligt at holde sig på lovens grund
Page 126 and 127: Enhver med blot en generationslang
Page 128 and 129: Vejen frem er dialog - ikke konfron
Page 130 and 131: Human rights violations destabilise
Page 132 and 133: Begrebet den politiske forbruger og
Page 134 and 135: yder en række ydelser til sine med
Page 136 and 137: ”Der er grund til fornyet optimis
Page 138 and 139: Hvor massemedia i perioden inden va
Page 140 and 141: Et managementbegreb bliver "den væ
Page 142 and 143: I dag sælger virksomhederne ikke l
Page 144 and 145: Virksomhederne er nødt til at gå
Page 146 and 147: + - Med Brent Spar sagen i 1995 opl
Page 148 and 149: Partnerships or co-operation can he
Page 150 and 151:
Omvendt fremhæves det, at der så
Page 152 and 153:
economic, environmental, and social
Page 154 and 155:
(John) Stenberg. Lindegaard berette
Page 156 and 157:
156
Page 158 and 159:
( Den teoretiske hovedoptik ud fra
Page 160 and 161:
kommunikative selektioner (i organi
Page 162 and 163:
( ( " Når jeg således indikerer l
Page 164 and 165:
gitimitet også kan tage andre form
Page 166 and 167:
fremanalyseres som repræsentativ f
Page 168 and 169:
" " ( : : I rekonstruktionen af sam
Page 170 and 171:
gængse opfattelse af samfundsansva
Page 172 and 173:
med den præmis, at kommunikationss
Page 174 and 175:
en selvbeskrivelse af samfundet, de
Page 176 and 177:
Jeg tænker her tilsvarende fx på
Page 178 and 179:
9 2 ] 2 & 7 & $ . 2 2 ] & 2 1 K 2 !
Page 180 and 181:
ner som systemprincip til at ’opf
Page 182 and 183:
) - I det foregående har jeg rekon
Page 184 and 185:
: : 9 2 1 9 2 6 2 C 9 9 5 9 9 Figur
Page 186 and 187:
Omverdenen kan kun rekonstrueres i
Page 188 and 189:
Når vi analytisk overvejer samfund
Page 190 and 191:
Den monofunktionelle differentierin
Page 192 and 193:
Min analyse bliver derfor en analys
Page 194 and 195:
( 2^ 7 "2^ 4 & !+% )2^ 4 2 1 +2^ '
Page 196 and 197:
udleveret, hyperirriteret, i fare f
Page 198 and 199:
. ( :' :2 9 " F 2 ) 2 1 + 6 : : Fig
Page 200 and 201:
E . . & F & , 2 2 1 200 - 4 6 2 / ,
Page 202 and 203:
For det andet kan vi forvente, at h
Page 204 and 205:
som information, men påvirkes i si
Page 206 and 207:
kommunikationsprocessernes dynamik
Page 208 and 209:
( Når ambitionen er indsigt i de s
Page 210 and 211:
* 5 ! (;;> $=#= % Hermed betones og
Page 212 and 213:
det et livsverdensbaseret fornuftsp
Page 214 and 215:
En senmoderne videreudvikling af mo
Page 216 and 217:
Således kendetegner den ny generat
Page 218 and 219:
at den omvendte sondring ikke er g
Page 220 and 221:
Således bliver sociale bevægelser
Page 222 and 223:
se deres grænser. Som min udgang t
Page 224 and 225:
fentligheden derfor blev legitimere
Page 226 and 227:
Offentligheden bliver på den måde
Page 228 and 229:
skrev i Frankfurter Allgemeine Zeit
Page 230 and 231:
7 ' 2 8 , C 2 6 7 2 F Figur 42: Mar
Page 232 and 233:
videre kommunikationer. Først skab
Page 234 and 235:
umiddelbar reaktion på en sådan i
Page 236 and 237:
) ( , For at kunne se, hvordan den
Page 238 and 239:
dens øger interdependensen, som ø
Page 240 and 241:
! (;
Page 242 and 243:
tagelsesskematik, medmindre hensyne
Page 244 and 245:
vurdere som positivt, men ved et me
Page 246 and 247:
fleksion bliver tilsvarende omdrejn
Page 248 and 249:
Den monokontekstuelle iagttager ans
Page 250 and 251:
ence (for ellers ville systemet gå
Page 252 and 253:
snor for kommunikationen. Jeg har t
Page 254 and 255:
+ I de to foregående kapitler har
Page 256 and 257:
udemokratisk organisation, eller n
Page 258 and 259:
evægelsernes vinkel, som overvejen
Page 260 and 261:
uden at risikere sine grænser: Til
Page 262 and 263:
Reduktion i rutiner, ceremoni, symb
Page 264 and 265:
fundshensyn 198 . Vi får et helt a
Page 266 and 267:
kusere på kontinuiteten i det funk
Page 268 and 269:
( * Når man iagttager empirien, so
Page 270 and 271:
, 270 ! (;% Med min tese om en evol
Page 272 and 273:
instabil, og diskontinuiteten melle
Page 274 and 275:
' ( Når jeg indgrænser iagttagels
Page 276 and 277:
nomiske funktionssystem og dets par
Page 278 and 279:
" ) ( / Irritation er forudsætning
Page 280 and 281:
3 / $ & 8 : 2 : 5 2 : : : 2 5 : : 5
Page 282 and 283:
I en perspektivering mellem funktio
Page 284 and 285:
som sådan handler uafhængigt; og
Page 286 and 287:
makes good business sense” og ”
Page 288 and 289:
ser det, kammer de sociale processe
Page 290 and 291:
& zenship, grønne og sociale regns
Page 292 and 293:
Shells topchef gengiver i sine iagt
Page 294 and 295:
- & / / Figur 63: Skiftende funktio
Page 296 and 297:
med økonomisk primat, men beslutni
Page 298 and 299:
Som jeg ser det, er vi her ude i en
Page 300 and 301:
+ - $ + ( / $ Feltet er præget af
Page 302 and 303:
Sideløbende etableres mærkningsor
Page 304 and 305:
T I I 4 I I I !b (;;($(#=% Når vi
Page 306 and 307:
satoriske beslutningsprocesser, men
Page 308 and 309:
inge samfundet ud af balance. Inter
Page 310 and 311:
af tidligere operationer 223 . For
Page 312 and 313:
312
Page 314 and 315:
( * Med Luhmanns teoridannelse som
Page 316 and 317:
" . ($ Når vi anlægger totalsamfu
Page 318 and 319:
8 2 ↓ (;=$+% " " - 1 Det overordn
Page 320 and 321:
ækvivalent til lovgivning, og tils
Page 322 and 323:
) . "$ , I mit andet perspektiv er
Page 324 and 325:
fundsansvar) samfundsansvar’ med
Page 326 and 327:
5 ! (;
Page 328 and 329:
I den nykonventionelle fase er de p
Page 330 and 331:
levant omverden, overgået fra offe
Page 332 and 333:
ingen i offentlighedens spejl. Den
Page 334 and 335:
i sine programmer - så betyder det
Page 336 and 337:
) > . $ / Protestkommunikationens f
Page 338 and 339:
For det første knytter der sig til
Page 340 and 341:
87 E* 3'7 * 87 3-&2&83'E -*/ *8 'E
Page 342 and 343:
Under opbygningsfasen af det funkti
Page 344 and 345:
sin særlige funktionsspecifikke dy
Page 346 and 347:
Vi kan forstå dette sidste forhold
Page 348 and 349:
åbnes op for variationer, der før
Page 350 and 351:
med overlejring af andre temaer:
Page 352 and 353:
352
Page 354 and 355:
( 3 Med den socialsystemiske optik
Page 356 and 357:
entiel cirkulær dynamik, som konst
Page 358 and 359:
genskontrollerende læreprocesser,
Page 360 and 361:
ganisationssystemerne er afgrænset
Page 362 and 363:
( " Analysen viser først og fremme
Page 364 and 365:
( . Mod vejs ende i denne afhandlin
Page 366 and 367:
system’ 241 , ’autentisk strate
Page 368 and 369:
" 5 Fordi det teoretiske apparat, j
Page 370 and 371:
Mit ærinde er således ikke teoris
Page 372 and 373:
Processerne tjener ikke til at beva
Page 374 and 375:
hæng mere sympatisk og frugtbart a
Page 376 and 377:
5 / 0 5 5 7 5 5 0 ! (;# 8 (;;)A(;;>
Page 378 and 379:
3 Andersen, N. Å. (1994a). Selvska
Page 380 and 381:
Luhmann, N. (1996 (opr. 1987)). Tau
Page 382 and 383:
Flyvholm, F. (2001-11-28). Novo Nor
Page 384 and 385:
Ørberg, E. (2001). "PR-branchen so
show all

Grænser for ansvar - Susanne Holmström

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?