Grænser for ansvar - Susanne Holmström

ikke en systemintern kopiering af tilstande i omverdenen. Fx vil et organisationssystem som ØK ikke være
konditioneret til at kunne fatte de skader og smerter, som den forkerte brug af sprøjtemidlet Paraquat angive-
ligt påførte thailandske landarbejdere i 1997. Men vil kunne kommunikere over temaet ud fra egne kriterier.
Samfundsansvaret behandles altså i den organisatoriske beslutningskommunikation i organisationens ver-
densbillede.
Programmeringen af samfundsansvaret for det stadie, der er mit empiriske genstandsfelt, afspejler sig i kravet
om bredere samfundsansvar og det økonomiske paradigme, jeg vil fremanalysere som det refleksive para-
digme. Det er et samfundsansvar, jeg netop forstår som aktiveret af økonomiens interdependens-betingede
independens. For organisationer med andre funktionsprimater gælder noget tilsvarende med de respektive
funktionelle fortegn. Det betyder en rekonstruktion af problematikken på organisationsniveau.
Vi kan altså ikke forstå organisationer uden at forstå samfundet. Omvendt kan vi ikke postulere en gennem-
gribskausalitet i relationen mellem samfund og organisation:
/
!
: :% 5
! "### $"(=%
Almene værdier kan ikke sætte sig igennem i organisationer; organisatorisk kommunikation kan ikke styres
af samfundet. Organisationer er hver sin verden og underlagt egen autopoiese 153 . Tilsvarende må antagelsen
om en fast kobling mellem systembeslutninger og omverdensreaktioner opgives:
&
! "### $>