Grænser for ansvar - Susanne Holmström

ingen i offentlighedens spejl. Den konventionelle grænsesætning, som offentlighedsoptikken erklærede kon-
tingent, er ændret og restabiliseret, og offentlighedsoptikken som et generelt træk i den samfundsmæssige
kommunikation sandsynligvis vil være pacificeret.
I de iagttagede systemer finder vi især i den kontra-aktive fase i public relations en særlig iagttagelsesform i
erhvervslivet, som opbygger kompleksitet i forhold til den omverdenskompleksitet, offentligheden udgør. I
det evolutionære perspektiv kan vi forstå public relations som en del af samfundets immunforsvar over for
sin egen offentlighed.
Når erhvervslivet bruger den offentlige mening som beslutningsreference, kan vi se paralleller til det politi-
ske system, der netop er kendetegnet ved den offentlige mening som intern omverden. Det er her, vi i et an-
tropocentrisk paradigme finder en integrativ semantik, som antyder grænseglidninger mellem politik- og
økonomisystemet. I et polycentrisk paradigme ser vi noget andet. Vi ser nok, at samfundets koordinering i
højere grad lægges ud som en gensidig regulering funktionssystemerne imellem end i tidligere samfunds-
selvbeskrivelser. Men vi ser også, at denne regulering grundlæggende er en selvregulering, som er underlagt
de uddifferentierede socialsystemers autopoiese. Selv om vi har set begrebsdannelser som den politiske for-
bruger, den politiske investor, den politiske medarbejder, den politiske virksomhed, gør det ikke erhvervsli-
vet politisk. I en polycentrisk optik ser vi netop forskelle. Også gensidig hensyntagen er led i bestræbelser på
at bevare forskellene, grænserne.
Således ser jeg ikke glidninger mellem politik og økonomi, men jeg ser synliggørelsen af ’den offentlige me-
ning’ i markedssammenhænge som udtryk for en ny reguleringsform, der øger uddifferentieringen af regule-
ringsmekanismerne og restabiliserer de independente grænsesætninger. Om end jeg ser, at offentlighedsop-
tikken taber i irritationskraft undervejs i evolutionen, så ser jeg således et øget polycentreret synlighedsni-
veau for offentligheden i forhold til den konventionelle fases niveau, hvor synliggørelsen var samlet omkring
det politiske system. Denne omverdenssensitivitet er i mit blik en del af den polykontekstreferentielle selvre-
gulering i de uddifferentierede systemer.
) = . $ / : :
Politiksystemets funktion forstår jeg som at producere kollektivt bindende afgørelser, som via lovgivning
sættes igennem i samfundets systemer som fremmedreferentiel kontingenskontrol, så der genereres forvent-
ninger om sikre forventninger og dermed tillid til en fortsættelse af samfundets kommunikationsprocesser.
Politiksystemet reproducerer sig overalt i samfundet, men synliggøres især i ”the giant organisation within
the political system called state” (Luhmann 1997a:841). Det betyder ikke, at
! (;;;$))=2))>% ")"
Når vi taler om politik, skal vi altså for det første være varsomme med at parallelisere med staten, som alene
er en organisering af politisk kommunikation (med det juridiske system som den forlængede arm), for det
andet være opmærksomme på, at vi kan finde politisk kommunikation i mangfoldige både organisations- og
interaktionssystemer, ligesom det gælder fx for økonomisk kommunikation. For det tredje skal vi være op-
L . #C + ; * ! ! %2 + + + ; ! )
' A ! % % ! ! + * & " ! & % )
; * + * * !' 0 . & % ! & %
; ! % + ! ! + ! '# ,- % 777. 80
332
&
5