Grænser for ansvar - Susanne Holmström

Som jeg ser det, er vi her ude i en transformationsperiode, hvor grænserne afklares, og hvor det for erhvervs-
livet efterhånden selekteres som socialt acceptabelt at være samfundsansvarlig for pengenes skyld. Den re-
fleksive selviagttagelse fører – når socialsystemets grænser og kommunikationsprocesser holder til belastnin-
gen – til en afklaring: Man ser sig selv i sammenhængen. Det fører mod periodens slutning til en ny styrkelse
af økonomiens grænser: Asymmetriseringen vægter atter independensen i erkendelse af independensen som
forudsætning for interdependensen; omvendt er nu også interdependensen som forudsætning for independen-
sen erkendt. Forskellen fra det kontra-aktive stadie er, at denne iagttagelse nu er selvreferentiel, hvor den før
var fremmedreferentiel – oplevet som påtvunget. Et eksempel på en efterhånden typisk formulering: “At the
very heart of our Partnership Approach lies recognition of interdependence: the understanding that our activi-
ties rely for their success, and have an impact upon, the world around us. This isn’t just a matter of con-
science: we’re convinced that being a good ‘corporate citizen’ is good for business” (Citat 104).
Vi ser nu også, at erhvervslivet begynder at tager têten ud fra et blik på egne grænser. Et eksempel er Nordic
Partnership Forum, som en række store nordiske virksomheder etablerer i samarbejde med WWF Verdensna-
turfonden. Målet er, at partnerskabet kan fremlægge en ny ’virksomhedsmodel’ på FN topmødet i Sydafrika
2002, dvs en opskrift på, hvordan virksomheder kan påtage sig et socialt og miljømæssigt globalt ansvar
samtidig med, at de tænker på salgskurverne og aktionærerne. Virksomhedernes begrundelser illustrerer den
refleksive erkendelse: At egeninteressen forudsætter bredere hensyn, og at ansvaret ultimativt er afgrænset af
den økonomiske autopoiese. Argumenterne er ”at virksomhederne har en egeninteresse i at bidrage til en bæ-
redygtig global økonomi, fordi det giver stabil markedsøkonomi og dermed et grundlag for flere kunder. (…)
Vore kunder er intelligente mennesker, der ikke vil købe biler af uansvarlige virksomheder. Det er ikke teori,
men et faktum viser undersøgelser. Derfor tjener det også vores forretning at satse på social og miljømæssig
ansvarlighed” (Citat 132, mk). Den viser også, at Nordic Partnership Forum iagttager markedet som reflek-
sivt – og at det ikke ligger som stabiliseret i erhvervslivets forventningsstrukturer, siden det ses som nødven-
digt at underbygge med, at det ikke kun er teori – men ”målbare fakta”.
) +
Som jeg har fremanalyseret det, kan vi forstå de evolutionære processer i erhvervslivet som udtryk for en
fundamental dynamik i det funktionelt differentierede samfund. Jeg vil således også pege på, at ikke kun er-
hvervslivet, men feltet som sådan er præget af refleksionen. Også politikkens, nyhedsmedias og protestkom-
munikationens grænser sættes på spil. Det kommer til udtryk eksempelvis, når Shell anklages (og netop ikke
komplimenteres) for at overtage NGO-semantikken; nyhedsmedia for at lade sig styre af ’spin doctors’; pro-
testkommunikationen for at lade sig tage som gidsler af erhvervslivet; begrebet ’den politiske forbruger’ for
at markedsgøre den politiske rationalitet (Lang 1995).
I det store perspektiv kan vi se det som et led i en ny polycentreret samfundsselvbeskrivelse, der forudsætter
independens som basis for interdependensen.
Selektioner af variation afgøres af tilslutningspotentialet i den autopoietiske reproduktion. I samfundssyste-
met vil nye sondringer blive valgt, når de øger sandsynligheden for kommunikativ succes; det er sådan vi kan
forstå evolutionen af det funktionsdifferentierede samfund. Nye temaer selekteres i samfundskommunikatio-
nen, som ændrer forventningsstrukturer, når det stimulerer kommunikationen. Men processen er igangsat af
og underlagt det funktionelt differentierede samfunds dynamikker. De variationer i kommunikationen, som
koderingen tillader, udvælges af de symbolsk generaliserede kommunikationsmedier. Det er medierne, som
! * $ & * ! " %$ 4 % " + 4 ! * ! ! '
' D ! ; % 4 4'# ,- % . 70
298