Grænser for ansvar - Susanne Holmström

) & $
Iagttagelsen af de sociale processer er dybt fascinerende – og på sæt og vis også foruroligende. Jeg skriver
’på sæt og vis’, fordi socialsystemer synes uundværlige værktøjer for menneskers samkvem. Men foruroli-
gende, fordi de antager en naturgivenhed, som forblinder og kan løbe løbsk. Det kan man synes om eller ej.
En politiserende eller moraliserende position er uvæsentlig og må i en videnskabelig kontekst fravælges, for-
di den skygger for indsigt. Min position vil være et forsøg på at analysere processerne, fremlægge dem og at
tilstræbe at undgå enhver normativ blokering, men derimod at afdække mest mulig kompleksitet og lægge
den frem. Således kan analysestrategien formuleres ganske enkelt:
! "### $"#%
Mit blik retter sig mod de sociale processer, som konstituerer vores måde at opfatte, tænke og tale om verden
på – mod forskellige måder at se verden på afhængig af perspektiv, og over tid. Det vil sige et fokus på,
hvordan virkelighedsforståelser etableres som ’nødvendige og naturlige’ forforståelser for handlinger og in-
teraktion, og hvordan vi omvendt kan vende blikket med andre iagttagelsesskematikker, der opløser selvføl-
geligheder som ’kontingente og kunstige’. Med den ambition bliver en refleksiv position i forhold til mit ana-
lytiske perspektiv på virkeligheden afgørende, fordi det rekonstruerer ’virkeligheden’ i mit blik. Vi ser, hvad
vi synes. Et sådant perspektiv må forholde sig kritisk til distinktionen mellem empiri og teori – mellem iagt-
taget og iagttager. Teorien rekonstruerer empirien. Den fremlægger den ikke, som den er. Det er en umulig-
hed. Alting bliver til i iagttagerens iagttagelse. Det er heller ikke videnskabens ambition blot at gengive em-
piriske iagttagelser, men at skabe ny indsigt ud fra særlige videnskabelige iagttagelsesoptikker.
Det er også her, vi ser, at nok så mange målinger af virkeligheden ikke kan gælde som videnskab, men snare-
re reproducerer blindhed, hvis analytikeren ikke baserer sig i en refleksiv og sensitiv iagttagelsesskematik.
Qvortrup siger det med sin base i Luhmann sådan, at engang
5 2
5 : : ,
5 5 , ? 2
: 5 !@ (;;