Grænser for ansvar - Susanne Holmström

Fremtidens virksomhed vil ikke kun blive styret af penge og magt, men også af fælles værdier. Kun gennem en åben
samtale kan disse værdier defineres og blive fælles. I denne sammenhæng er det afgørende ikke samtalens produkt, men
samtalen som proces. Etikken kan ikke én gang for alle afgøre, hvad der er rigtigt eller forkert. Den kan derimod sikre, at
alle er med i afgørelsen. Derfor er Det Etiske Regnskab ikke blot et forsøg på at inddrage flere værdier end penge i en
virksomheds facitliste. Det er også et forsøg på at inddrage alle de parter, som er dagligt interesseret i virksomheden, i en
samlet vurdering af dens kvalitet. (...) Det Etiske Regnskab beskæftiger sig med virksomheden og dens interessenter som
en helhed, der udgør virksomhedens egentlige eksistensgrundlag.
Ved at finde frem til fælles-værdier i en dialog mellem parterne defineres sammenfaldende interesser som målbare enheder.
Disse kan virksomheden i løbet af regnskabsåret tilgodese gennem sin ressource-indsats. Interessenterne kan derefter
udspørges om, i hvilken udstrækning, de mener, en samstemning er lykkedes.
Citat 68: Det Etiske Regnskab introduceres i 1989 af Sparekassen Nordjylland med forskningsstøtte og vinder bred opmærksomhed
i feltet. Her er det forskningens argument, at fremtidens virksomhed ikke kun vil blive styret af penge og
magt – men også af fælles værdier. Fra rapport fra Sparekassen Nordjylland, Det Etiske Regnskab 1989, Hovedresultater.
(Nordjylland 1989)
Med etik og erklæringen om, at ”fremtidens virksomhed vil ikke kun blive styret af penge og magt, men også
af fælles værdier” bliver værdi-begrebet synliggjort.
En anden del af forskningen, som kan iagttages at få stor betydning i feltet gennem de hyppige referencer, er
analyser af cases i feltet: Exxon Valdez, Brent Spar, Cheminova. Således ser vi fx SAS’s topchef i sin opfat-
telse af virksomhedens relationer til omverden referere til, hvordan professorerne på hans MBA-studium på
Harvard i slutningen af 90erne brugte Brent Spar som case (Rubinstein 2001).
På adskillige konferencer deler repræsentanter for massemedia og for NGOere erfaringer med erhvervslivet,
og billedet af det etiske erhvervsliv udbredes. Et eksempel, hvor vi også ser erklærede front-virksomheder på
området – The Body Shop, Novo Nordisk – fremlægge deres billeder af etisk praksis for erhvervslivet:
Etik som grundlag for virksomhedens strategi: Mød kravene fra den politiske forbruger, medarbejder og investor
Med bl.a. Professor Peter Pruzan, HHK/Journalist Mogens Rubinstein, TV-Avisen Danmarks Radio/Direktør Lone Borgstrøm,
The Body Shop/Informationskonsulent Torben Bundgaard, Novo Nordisk/ Bestyrelsesformand Christen Sørensen,
Juristernes og Økonomiernes Pensionskasse/Daglig leder Jan Søndergård, Greenpeace
Værdier er andet end penge: Succes opnås ved at betragte penge som et middel og ikke som et mål. Er penge målet, fjerner
du fokus fra virksomhedens egentlige værdier eksempelvis medarbejderne, fortæller professor, dr. polit. Peter Pruzan.
Han er p.t. den danske ’guru’ på det etiske område. Han har arbejdet med internationale virksomheder som The Body
Shop, British Telecom og Royal Dutch Shell.
... etik bliver en del af fremtidens investeringsstrategi. (Sørensen)
Du kan foregribe en tur i mediekarrussellen: Virksomheders etiske ansvar er ’hot stuff’ i medierne. Hør hvordan du foregriber,
at en sag løber løbst. Nyhedsjournalist fra Danmarks Radio og daglig leder af Greenpeace Jan Søndergård fortæller,
hvordan du opnår et godt samarbejde med begge parter, så det i højere grad bliver virksomheden, der styrer kommunikationen.
Konferencen henvender sig til personer, der arbejder med strategiske overvejelser, intern og ekstern kommunikation,
Human Resource aktiviteter og andre der har interesse i emnet.
Citat 69: Uddrag af program for konferencen ’Etik som grundlag for virksomhedens strategi’ (European Business
Centre, privatøkonomisk konferencearrangør) 1997-10-8/9 på Radisson SAS Scandinavia Hotel.
Siden 1996 er etiske investeringer tematiseret i feltet i Danmark (jf Vallentin 2002). I 2001 går en række dan-
ske miljøorganisationer og humanitære organisationer sammen om Investeringsforeningen Banco, hvor inve-
steringsrammerne angiveligt i foreningens introbrochure ”ikke alene skal være lovgivningsmæssigt korrekte,
men også indeholde etiske værdier, der er i samklang med befolkningen”. En del af overskuddet ved investe-
ringerne går til de involverede NGOere, som konstaterer, at bæredygtighed kan betale sig for virksomhederne
og at markedet kan være ansvarligt:
135