Grænser for ansvar - Susanne Holmström

hæng mere sympatisk og frugtbart at fremlægge en teori, der ganske usentimentalt ser ’virkeligheden’ i øjne-
ne – om end denne beskrivelse ikke måtte forekomme os så bekvem og sympatisk.
Socialsystemteorien har sin umiddelbare kritiske kraft i opløsningen af det selvfølgelige, i den konstante
spørgen-ind til, hvordan virkeligheden kommer til syne. Der er en ganske stor respekt for mennesket og
menneskeheden ved at lægge kontra-intuitive iagttagelser frem for ny indsigt og for åbne diskussioner, frem
for at lukke af med normative udsagn, der måske tilmed har rod i teorier, der ikke rummer en tilstrækkelig
sensitivitet over for sociale processer, som de former samfundet i dag.
Når Luhmann lægger sit fokus på de sociale processer, og ikke på mennesket, så er det således ikke anti-
humanisme – men omvendt: En antihumanistisk analysestrategi, som kan øge menneskets indsigt:
5 !S
- 2 H (;;;$> )(%
Tilsvarende underlægger den senmoderne systemteori ikke bevidstheden de sociale systemer. Bevidstheden
er omverden for socialiteten og kan som sådan iagttage socialiteten:
,
(;