Grænser for ansvar - Susanne Holmström

Afsnittet hviler i Luhmanns kommunikationsbegreb, men i min rekonstruktion, som præciserer begrebet i en
serie iagttagelsessondringer over paradigmeskiftets metateoretiske lededifference ’polycentrisk antropo-
centrisk’. Det har til formål dels at tydeliggøre implikationerne af det metateoretiske paradigmeskifte, social-
systemteorien indebærer, og som jeg tilskriver mig; dels at lægge op til implikationerne for analysen af mit
empiriske felt. Jeg indikerer således nogle specifikke træk til forskel fra en række teoritraditionelle forståelser
for netop at markere paradigmeskiftet og lægge op til dets konsekvenser for analysen: (1) Kommunikation
som social til forskel fra psykisk; (2) kommunikation som sociale selektioner til forskel fra overførsel af in-
formationer eller intersubjektiv afstemning; (3) kommunikation til forskel fra handling; (4) fordoblingen af
usandsynlighed til forskel fra en styrende målrationalitet som kilden til socialsystemers emergens og som de-
res konstante ressource; (5) kommunikation som refererende til selvorganiserende sociale systematikker til
forskel fra sidstereferencen til det handlende subjekt.
" ( ( 8 $
For det første indikerer jeg de sociale processers selvorganiserende karakter ved at sætte mennesket som om-
verden til kommunikationen gennem iagttagelsesformen ’kommunikation mennesker’ og mere præcist: ’so-
cialsystem psykisk system’ eller ’kommunikation tanker’. Det er bærende for min iagttagelse af evolutio-
nen af de sociale forventninger til erhvervslivets legitimitet og samfundsansvar at markere de socialsystemi-
ske kommunikationsprocesser – vel vidende, at mennesket befinder sig på den umarkerede side.
I en luhmannsk teoriramme er kommunikation således hverken, hvad vi i dagligdags forstand eller i gængs
kommunikationsteorisk tradition forstår ved kommunikation. For når sociale adfærdsmønstre begribes som
selvorganiserende kommunikationssystemer – så står det i modsætning til stort set den samlede filosofiske og
sociologiske tradition, hvor kommunikation tænkes i forhold til kommunikerende subjekter (jf Kneer og
Nassehi 1993/1997:69) 31 . Luhmann foreslår et andet perspektiv. Mennesker befinder sig i kommunikations-
processernes omverden. Kommunikation ses ikke som et resultat af menneskelig handlen, men som en opera-
tion, der både konstituerer, reproducerer og forankrer sig i sig selv – i en radikal formulering:
, 9 ! (;;# $)(%
Psykiske systemer (bevidsthedssystemer – dvs et af de systemer, der kan fremanalyseres i mennesket) opere-
rer med mening 32 i lukkede bevidsthedssammenhænge. Sociale systemer (kommunikationssystemer) opererer
med mening i lukkede kommunikationssammenhænge. Bevidsthedssystemer og kommunikationssystemer
opererer lukket om hver deres selvreference. Derimod er kommunikation og bevidsthed strukturelt koblede.
En person er en strukturel kobling mellem et socialt og et psykisk system, dvs en form med to sider, hvor
man kan markere både den psykiske og den sociale side. Koblingen hviler i sproget. (Derfor bliver sprogets
betydningsindhold så væsentligt, når iagttagelser formidles – og synes i det store hele utilstrækkeligt til at
formulere et paradigmeskifte som det, jeg tilskriver mig.) Personer er strukturer, der skabes af kommunikati-
onen som et kompleks af forventninger, der indsættes i kommunikationen som social adressat, og som er med
! + & - % " + " ! " &
% + " + & ! A < . U: % + % 5 ) 5 + + )
! 5 % % V% V' Q ! & + + ' ) )
. & + + U ,< 77 '.80'
C " ! ! ! ! + "* ! " % ! " ! "
! " ; !& ! - % % ! ' & ! ! ' C
! ! + ' 3 ! * !% % & !* )
!$ & % ! ! 2' < ! + *! ) " % ; & ! ! '
! ! & ! , 0 ! '
46