Grænser for ansvar - Susanne Holmström
Grænser for ansvar - Susanne Holmström
Grænser for ansvar - Susanne Holmström
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
( 3<br />
Med den socialsystemiske optik har vi set de iagttagede ændringer i <strong>for</strong>ventninger til erhvervslivets legitimi-<br />
tet og samfunds<strong>ansvar</strong> siden 1960erne som udtryk <strong>for</strong> samfundets selvbevarende dynamik. Vi så de iagttage-<br />
de legitimeringsprocesser som en del af det selvorganiserende samfunds evolutionære processer, som til sta-<br />
dighed stræber mod at stabilisere sin egen dynamik, der konstant producerer nye konfliktfelter. Vi så frem-<br />
væksten af refleksive koordinerings<strong>for</strong>mer, som på én gang styrker både uddifferentiering og sammenhængs-<br />
kraft i samfundet. Refleksionen aktiverer en ny sensitivitet i organisationer, som faciliterer en polykon-<br />
tekstreferentiel selvregulering – i praksis iagttaget som fx corporate social responsibility, stakeholder-dialog,<br />
værdiledelse, public relations, etik i erhvervslivet. Således har vi kunnet fremanalysere evolutionen af nye<br />
<strong>for</strong>ventningsmønstre <strong>for</strong> legitim og ’samfunds<strong>ansvar</strong>lig’ erhvervsøkonomisk praksis i et refleksivt virksom-<br />
hedsparadigme, som indlejrer sig i evolutionen af vor tids samfunds<strong>for</strong>mprincip, den funktionelle differentie-<br />
ring, og i de kontinuerlige legitimeringsprocesser, der undervejs får samfundet til at hænge sammen.<br />
Afhandlingens titel summerer således ultrakort afhandlingens iagttagelser: ”GRÆNSER FOR ANSVAR:<br />
Den sensitive virksomhed i det refleksive samfund – Socialsystemiske rekonstruktioner af evolutionen i er-<br />
hvervslivets legitimitet og samfunds<strong>ansvar</strong> mod polykontekstreferentiel selvregulering”.<br />
”<strong>Grænser</strong> <strong>for</strong> <strong>ansvar</strong>” refererer til titlen på rapporten ”<strong>Grænser</strong> <strong>for</strong> vækst” (Meadows, Meadows et al. 1972),<br />
som i 1972 var med til at sætte den dagsorden, der problematiserer samfundets belastninger af sin omverden,<br />
og som fik det funktionsdifferentierede samfund til at ruske op i sig selv, men – som denne afhandling frem-<br />
analyserer det – tilsyneladende ikke <strong>for</strong> at sætte grænser <strong>for</strong> samfundets vækst, men derimod <strong>for</strong> at undgå, at<br />
samfundet sætter grænser <strong>for</strong> sin egen vækst i kommunikativ kompleksitet, <strong>for</strong>stener og efterhånden regrede-<br />
rer og opløses. Således har vi kunnet se, at samfundet har re<strong>for</strong>muleret sine grænser <strong>for</strong> <strong>ansvar</strong>, men at ansva-<br />
ret <strong>for</strong>tsat defineres i de funktionelle grænsesætninger, hvor presset på grænserne er aflastet gennem den iagt-<br />
tagede periodes relegitimeringsprocesser.<br />
Den optiske arkitektur i Luhmanns teori kan man vælge at bruge til at begrænse sig med som et snærende,<br />
dogmatisk apparatur – eller til at udvide den analytiske sensitivitet, så der åbner sig ny indsigt. Sidste valg<br />
ligger i <strong>for</strong>længelse af teorien, om end det første kan ligge <strong>for</strong>, indtil man får tilstrækkelig føling med teorien.<br />
Mindre end at følge teorien i alle dens krinkelkroge – som en labyrint, det bliver umuligt at finde vej ud af<br />
igen 236 – ser jeg det frugtbare i at <strong>for</strong>stå tilgangen netop i dens difference til mere eller mindre givne antagel-<br />
ser i hverdagen, og til antropocentriske (incl. monocentriske) <strong>for</strong>skningsparadigmer, og følgelig konsekvent<br />
og uden normative blokeringer at skærpe blikket på selve de sociale processer, deres selvorganiserende dy-<br />
namikker, deres selvreferentielle kræfter, som de løbende reproducerer usandsynligt til sandsynligt, til nor-<br />
mal adfærd, til naturgivne opfattelser. De analytiske optikker, vi kan rekonstruere med base i Luhmann, tvin-<br />
ger os til at se, hvad der umiddelbart <strong>for</strong>ekommer så naturligt og dagligdags, som kunstige konstruktioner,<br />
der kunne være anderledes. Vi træder ind i en ny iagttagelsesdimension, hvor det bliver analytisk blindhed<br />
såvel at se umiddelbart indlysende betragtninger som fx, at ’erhvervsledere bør tænke med hjertet’ (ser ikke<br />
den organisatoriske <strong>for</strong>ankring i de sociale dynamikker) som at se, at ’det er erhvervslivets opgave at tjene<br />
penge’ (ser ikke, at indtjening ikke er målet, men midlet til at <strong>for</strong>tsætte de økonomiske kommunikationspro-<br />
cesser).<br />
Når vi in casu belyser ændringer i <strong>for</strong>ventninger til erhvervslivets legitimitet og samfunds<strong>ansvar</strong> gennem det<br />
seneste halve århundrede, tvinges blikket således til dels at lokalisere det aktiverende problem i de sociale<br />
9 < ! A D + * !% & J & 9' - % & #O !! ! * )<br />
"; ! 2 ; ! !# ,- % 7= . /0'<br />
354