Grænser for ansvar - Susanne Holmström

Under opbygningsfasen af det funktionelt differentierede samfund bliver det samfundsansvarets funktion at
fastholde grænser; opbygge en stærk independens; styrke den økonomiske dynamik. Samfundsansvaret er
underforstået, medfødt. Det ses som økonomiens samfundsansvar at følge lovgivningen og øge indtjeningen.
/F 83'7 *- 87 E* 3'7 * 87 3-&2&83'E -*/ *8 'E 7 .-&8 '
→ → → →
- 8 2
2
C 2
2
2 & 9
9
:' 5 ]
2 5 ] 2
:
2
/ 2 . . 2
8 2
2
: 2
5 :
342
&
2
2
:' 2
5 :
&
: 2
5 :
Figur 89: Samfundsansvaret som skiftende ækvivalerende ydelser og former i reguleringen af det funktionelt differentierede
samfund med den funktion at sikre tillid, som fremmer kommunikationsprocesserne.
Når de funktionelt uddifferentierede independenser vokser sig så stærke, at det tilsvarende forudsætter stærke
interdependenser, emergerer et nyt samfundsansvar, som aktiverer en selviagttagelse i økonomien som inde-
pendent i en større interdependent sammenhæng: Erhvervslivets samfundsansvar synliggøres, som var det
noget nyt, at erhvervslivet har samfundsansvar. Hensynet til people, planet bliver en forudsætning for profit.
Økonomiens samfundsansvar udfordres og forhandles i det polykontekstuelle samspil og restabiliseres i et
betydningsindhold, hvor det gælder som samfundsansvarlig at være independent under hensyntagen til inter-
dependensen; dvs fortsat at sikre indtjeningen, den økonomiske dynamik, funktionssystemets grænser – men
med en forstærket selvregulerende kontingenskontrol indbygget, så økonomiens omverden ikke belastes i en
sådan grad, at økonomien medvirker til at nedbryde andre dynamikker eller til at skabe konfliktområder i en
grad, så fortsættelsen af samfundets kommunikationsprocesser risikeres.
Samfundsansvaret ses nu som at forsvare independensen under hensyntagen til interdependensen og aflaste
processerne, så de ikke løber løbsk og dermed truer det funktionelt differentierede samfund. Samfundsansva-
ret kanaliseres over i alternative regnskaber og mærkningsordninger.
Således kan vi med tilgangen forstå, at erhvervslivets samfundsansvar i visse stadier af samfundets evolution
opfylder sin funktion ved at fokusere snævert på økonomien – og på andre stadier opfylder sin funktion ved
at inkludere et bredere omverdenshensyn, så tidligere ekstra-økonomiske hensyn nu iagttages som ’core is-
sues’ (Citat 131) i erhvervslivet. Udgangen i den konventionelle fase er en distinktion, hvor samfundsansvar
sættes lig med indtjening under hensyntagen til legale forhold til forskel fra manglende indtjening som mang-
lende samfundsansvarlighed. Det skifter i den kontra-aktive fase som indtjening set til forskel fra det nu
bredere formulerede samfundsansvar. I den refleksive fase skifter distinktionen: Samfundsansvaret ses nu
som en forudsætning for indtjeningen. Det er en distinktion, der udbredes som god praksis og efterhånden
stabiliserer sig som socialt forventningsmønster, så det bredere samfundsansvar tages for givet både i selv- og