Grænser for ansvar - Susanne Holmström

'
8
$
4 , 1 & & 2
& & 2
! "### $(= %
$ $
, / 1 2
'' 6
/ 2
1
'''
* $
*
''' &
E
'E
! 2%7 2
E
''
7 $
E
64
E
2
*
'
E $ &
1
* : :
''' $ E
E 2
E 1
Figur 10: Fire former for socialkonstruktivisme, med stigende grad af radikalitet (Efter inspiration i Wenneberg:17ff),
sammenholdt med den operative konstruktivismes position. Luhmann stiller sig ved siden af både realismens tro på muligheden
for sand erkendelse og den radikale konstruktivismes insisteren på yderverdenen som kun en konstruktion af vores
erkendelse.
De kommunikative processer og de systematiske iagttagelser, som Luhmann beskriver i sin teori, og som og-
så er iagttagelsesgenstanden i denne afhandling, skal således ikke misforstås som konstruktioner, som blot
konstrueres ud fra en iagttagelsesoptik udviklet over lededifferencen polycentri antropocentri. Det er virke-
lige operationer, som imidlertid rekonstrueres anderledes i iagttagelsen (empirisk som analytisk), afhængig af
iagttagelsessondringen. Således tilbageviser Luhmann iagttagelsen af sin erkendelsesteori som ontologisk
konstruktivisme:
- W X 5
! (;;# $)> 8
(;;)A(;;>$(#)9 5 (;;> $ %
Således adskiller Luhmann sig fra den radikale ontologiske position (Figur 10, IV) ved at forstå iagttagelse
og kommunikation som virkelig. Samtidig fornægtes virkelighedens eksistens – men det antages, at der i vir-
keligheden ikke er noget, som modsvarer erkendelsens kategorier. Han stiller sig ved siden af både realis-
mens tro på muligheden for sand erkendelse og den radikale konstruktivismes insisteren på verden som kun
en konstruktion af vores erkendelse (jf Reese-Schäfer 1999:37-38). Jeg fristes til at kalde Luhmanns operati-
ve konstruktivisme for ‘distinktiv rekonstruktivisme’; når pointen er, at virkeligheden ligger der – men kun
kan erkendes gennem særlige iagttagelseskategorier, distinktioner, sondringer. Det er i den forlængelse, jeg
benævner mine overvejelser netop rekonstruktioner – og ikke konstruktioner.
2