Grænser for ansvar - Susanne Holmström

Som socialitet kan en organisation ikke begribes i psykiske termer, og motiver bliver ikke noget et individ
har, men noget det kan tilregnes af organisationen 102 . Motiver er en del af organisationens hukommelse, som
bidrager til at styre beslutningsprocesserne. Og en organisation rummer kun få anerkendte motiver. Andre
udgrænses, afhængig af, hvad organisationen kan registrere som relevant. Det får betydning i blikket på er-
hvervslivets motiver til at reagere på krav om øget samfundsansvar, at vi skal lede efter motiverne i de soci-
alsystemiske processer. En velment appel om ’at erhvervslivet skal tænke med hjertet’ 103 støder på grund, for
organisationer er hjerteløse. Det er inklusion/eksklusion differencen, der regulerer, og eksklusionen træder i
kraft, hvis et ’organisationsmedlem’ overskrider organisationens grænser.
B (#
Selv om jeg ikke ser den evolution, der er mit iagttagelsesfelt, som aktiveret af organisatoriske problematik-
ker – men som aktiveret af selve samfundets formprincip, hvor organisationer kan forstås som evolveret som
aflastning – må min analytiske iagttagelsesskematik inddrage organisationer, fordi det er her, vi kan iagttage
samfundets turbulenser slå ned. Som organisationer befinder erhvervsvirksomheder sig i orkanens øje. Pro-
blematiseringens systemreference bliver med mit blik samfundet – selv om det med det umiddelbare blik kan
synes som organisationer. Jeg forstår i overensstemmelse med Luhmann organisationer som emergensen af et
særligt differentieringsprincip produceret i samfundssystemet – men uden at samfundet herefter kan gribe di-
rekte ind, når systemdannelsen først er gået i gang:
*
"### $+("2+()%
1
1 !
Det er altså i organisationer, kommunikationen samler sig i moderne samfund, og her, belastningsproblemer-
ne koncentreres – uden at vi derfor kan postulere tilpasning til resten af samfundet. Det er også i organisatio-
ner, vi kan iagttage, hvordan de processeres socialt: Organisationer skaber adressat og bliver samfundets vig-
tigste iagttagere. Det forudsætter en sensitivitet i analysen over for organisationer som selvreferentielle, selv-
regulerende socialsystemer.
Organisation ses her som bestående af intet andet end den særlige kommunikationsform beslutninger – i ste-
det for som traditionelt af bl.a. mennesker. Beslutning ses som systemiske kommunikationsprocesser – i ste-
det for traditionelt som handling. Rekonstruktionen af organisations- og beslutningsbegrebet frigør sig fra ad-
færdsteori og fra en reduktion af beslutninger som udtryk for aktørbåren intentionalitet. I stedet for ontolo-
gisk at fokusere fx på en bestyrelse – så fokuserer vi på den beslutningskommunikation, der iagttages som
bestyrelse. Fokus rettes altså på beslutningen som organisationens konstitutive operation, og dvs mod beslut-
ningens præmisser – i stedet for mod beslutningstageren. Selv om det umiddelbart ser ud, som træffes beslut-
ninger af målbevidste, rationelle aktører. Og man kan tilføje: Skal se sådan ud, som et led i beslutningens af-
paradokseringsstrategier. Det vender jeg tilbage til.
Således støder adskillige af organisationsteoriens traditionelle begreber og overvejelser på grund i mødet med
systemteorien. I min rekonstruktion har jeg fokuseret på forestillingerne om virksomheden i samfundet, til-
pasningen til omverdenen, organisationers målrationalitet, og menneskets bevidste valg – forestillinger, jeg
skriver mig op imod. Almene værdier kan ikke sætte sig igennem i organisationer. Analyseret som socialsy-
# ! ! ! " ! * !* & " ! " ! ! "2 #' ,- %
. 9 0
: : : G & J L L % & " '
102
2