Grænser for ansvar - Susanne Holmström

" (
Fra forskellige positioner udfordres det konventionelle erhvervsøkonomiske paradigme i den vestlige verden.
Græsrodsbevægelser og aktivistgrupper dukker op i et spredt felt, hvor det fælles træk er modorganisering
mod konventionelle autoriteter. Fx etableres NOAH i Danmark i 1968, internationalt bl.a. Friends of the
Earth og Greenpeace i 1971, som ”afdækker interessemodsætninger mellem virksomheden og dens omver-
den” (Citat 4).
Vi ser Ralph Nader i USA begynde sit crusade som udtryk for den begyndende consumerism – forbrugeris-
men, hvor vi i de følgende år ser en stigning især i Europa i ”consumer protest against inferior products and
questionable marketing practices, and the banding together of consumers in organizations (...) to protect their
interests” (White 1991:96).
I løbet af en årrække er lokale forbrugergrupper skudt frem og har vundet stigende tilslutning. Endvidere har de mere radikale
miljøgrupper i mange tilfælde afdækket væsentlige interessemodsætninger mellem virksomheden og dele af dens
omverden.
Citat 4: Den erhvervsøkonomiske lærebog ”Virksomhed og omverden” taler om væsentlige interessemodsætninger mellem
virksomheden og dele af dens omverden (Christensen, Dalum et al. 1982:16-17).
Novo Nordisk, som i dag betragtes som foregangsvirksomhed i omverdenskommunikation, rodfæster sin nu-
værende position i daværende oplevelser med den voksende forbrugerkritiske virksomhed:
Historien om vores politik på dette område starter for over 30 år siden. Pludselig stod vi over for en mediestorm rettet
mod vaskepulver med enzymer. (...) Sagen fik lov til at udvikle sig, fordi den var vanskelig, og fordi vi ikke var så erfarne
i krisehåndtering på daværende tidspunkt. At sagen var rejst på et helt forkert grundlag, blev efterfølgende klarlagt af
en uafhængig undersøgelseskommission i USA. Ikke desto mindre var vores omsætning nærmest faldet til det halve, inden
vi nåede at få sat et beredskab på benene.
Citat 5: Lise Kingo, direktør, Stakeholder Relations, Novo Nordisk A/S i (Wivel og Sperling 2001:31).
De semantiske forandringer, efterhånden som begrebet græsrødder gror til miljøaktivister og
protestbevægelser og pressionsgrupper, afspejler en voksende gennemslagskraft. Det sker især gennem
samvirke med nyhedsmedia. Især i løbet af 80erne lærer bevægelserne sig at bruge nyhedsmedia med spekta-
kulære iscenesættelser som Greenpeace’s Rainbow Warrior i 1985 107 . Greenpeace rapporterer om sin vækst i
80erne:
Fra en beskeden start i halvfjerdserne voksede Greenpeace med uovertruffen fart i firserne. Antallet af støttemedlemmer
øgedes eksponentielt over hele verden, og mange nye nationale kontorer åbnedes først og fremmest i Europa.
Citat 6: www.greenpeace.se 2001-11
Kritikken i forhold til erhvervslivet synes at være en generel tendens. Selv det potentielle erhvervsliv, Han-
delsskoleelevernes Fællesråd, kritiserer erhvervslivet for svigtende jordforbindelse og manglende solidaritet
med resten af samfundet:
Erhvervsmand, kom ud af dit skjul og snak ud med os
Åbent brev fra næstformanden i Fællesrådet for Handelsskoleelever
... Helt ærligt, tror Du ikke at Du har mistet jordforbindelsen? Er det ikke på tide at Du også begynder at vise lidt solidaritet
for resten af samfundet? Jeg er udmærket klar over at erhvervslivet har vanskelige vilkår, men hvornår har Du sidst
deltaget i en samfundsdebat, som ikke berørte din egen lille geschæft? (...) Man hører jo efterhånden kun om dig, når Du
8 ! + + ; & ! + $ + ! ! : ; & % + ! " " 5
E " ! 2 7=/' < + !
; + " ! + % & * + *" !; + + !
! % ' , " ' ' 5 5 5 '! + ' 0
112