Grænser for ansvar - Susanne Holmström

differentierede samfunds historie. I en socialsystemisk ramme vil det således være en misvisende forenkling
at forklare den ændrede forståelse af virksomhedens ansvar i samfundet som en reaktion på målrationalitetens
eller kapitalismens dominans, bl.a. fordi målrationalitet ses som en begrebslig afparadoksering af en selvor-
ganiserende cirkulær rationalitet, som netop ikke ses som målrationel, og fordi problemet grundlæggende har
sit udspring ikke i økonomien, men i det funktionelle differentieringsprincip. Begrebet samfundsansvar anty-
der et hensyn, der for organisationer fordrer et perspektiv, som rækker ud over organisationers grænser – selv
om jeg tidligere har pointeret, at organisationer kun kan tage hensyn til sig selv. Men det er et af de paradok-
ser, som jeg vil udfolde og analysere i afparadokseringens lys.
) ) C
Den situation, som samfundseksterne og -interne omverdensbelastninger sammenholdt med den voksende in-
dependens-betingende interdependens har udløst mod slutningen af 1900-tallet, medfører generelle evolutio-
nære træk i det polycentrerede samfund, som jeg identificerer som aktiveret af det funktionelt differentierede
samfunds konstitutive ’independens interdependens’-paradoks. Vi har kunnet iagttage, hvordan processerne
empirisk har fundet markant nedslag også – og måske især – i erhvervsøkonomien og erhvervsvirksomheder.
Vi bevæger os her på to niveauer. Dels på funktionssystemniveau. Dels på organisationssystemniveau. Det
betyder forskellige, men interrelaterede sagsforhold på de to systemniveauer.
Tematiseringen af økonomiens belastninger er ikke ny 143 . Men først mod sidste halvdel af 1900-tallet vinder
belastningsproblematikken bred resonans i samfundssystemet. Den tiltagende skepsis afspejles bl.a. i en ny
semantik, hvor begreber som vækst, fremskridt, effektivitet og teknologi afløses på positivlisten af begreber
som solidaritet, etik, socialt ansvar osv; i forskningens rekonstruktion af organisationer som irrationelle; af
nye begreber i økonomien såsom tredobbelt bundlinie, etisk regnskab, politisk forbruger, bæredygtig økono-
mi.
Det blev i 1900-tallets sidste halvdel en udbredt forestilling, at økonomien har lukket sig om sig selv i en ud-
strækning, så den belaster det øvrige samfund med en særlig hensynsløshed. Men det er i mit blik kun en del
af et større billede. Dels ser det ud til, at forholdet ikke alene gælder økonomisystemet, men funktionssyste-
mer generelt. Og dels er det, som jeg ser det, interdependensen snarere end independensen, der præger de so-
ciale processer især i sidste del af den iagttagede periode.
I det funktionelt differentierede samfund bliver økonomien blot et blandt andre funktionssystemer, som alle
belaster både den samfundseks- og interne omverden. Ikke kun økonomien, men også videnskaben, politik-
ken, nyhedsmedia mv er blinde i forhold til deres omverden, og en analyse vil kunne afdække, hvordan fx vi-
denskaben belaster sin økologiske omverden gennem dyreforsøg; hvordan politikken belaster sin psykiske
omverden gennem sine særlige krav til politikere; hvordan nyhedsmedia belaster så godt som hele sin sam-
fundsinterne omverden gennem sine funktionsspecifikke selektionskriterier såsom konflikt, skandale, aktuali-
tet, personificering, kvantitet (Luhmann 1996b:58-75). Belastningsproblemer kan relateres til samfundssy-
stemet som sådan og ikke alene til økonomien. Det er følgelig ikke i økonomiens særlige sondringer og pro-
grammer, vi skal lede, når belastningsproblemer skal identificeres. Udgangen er snarere de fælles træk med
andre funktionssystemer, de grundlæggende principper 144 .
#( % ! ; & $ & ! " & $ !)
! ! ! + ! $ & ! '# ,- % 77 ". 90
#( ! & " ! + ! 4 ! ! 4 + ! % ! " & !
! ' C " ! $ ! + " ; ! + $ 2 )
! $ ' ,'''0 + " !! ! ; !'# ,- % 7=9. =)70
191