Grænser for ansvar - Susanne Holmström

* 5
! (;;> $=#= %
Hermed betones også den oscilleren mellem afhængighed og uafhængighed, som kendetegner det funktionelt
differentierede samfund. Her bliver en integrationsform, der vil indebære nedbrydning af grænser til fordel
for et fælles, overgribende perspektiv, ikke en løsningsmodel for social orden.
Funktionssystemer lukker sig om sig selv. Tilsvarende kan samfundet ikke afgøre, hvad der besluttes i orga-
nisationer. Når først systemdannelsen er i gang, besluttes der ud fra organisationens autopoiese. Hvordan kan
vi så sandsynliggøre forandring? Løbende forandring er med min analytiske optik indbygget i alle kommuni-
kative processer til forskel fra tidligere stivnede struktur- og systemforståelser. Hvert øjeblik må netop vælge
sit næste øjeblik til forskel fra sig selv for at fortsætte processerne, baseret i særlige forventningsstrukturer,
som processerne konstant forandrer. Det giver en særlig træg dynamik, som sikrer relativt stabile forvent-
ningsbilleder, så processerne kan fortsætte sig selv og dermed samfundet, organisationen, systemet. Alligevel
synes vi i det empiriske felt i den iagttagede periode at kunne se uro i forventningsbillederne, en turbulens i
legitimeringsprocesserne, som vi ikke umiddelbart kan forklare med den dominerende kommunikative dy-
namik. Tilsvarende ser vi tematiseringen af den samfundseksterne omverden – fx i konceptet den tredobbelte
bundlinie: People, Planet, Profit – i den funktionsspecifikke kommunikation.
Således aktiveres to spørgsmål:
Hvordan kan vi i den polycentriske optik forklare, at samfundets eksterne belastninger synliggøres og vinder
bred resonans?
Hvilke sociale mekanismer står til rådighed, så samfundets sensitivitet – iagttagelsesskematikker – kan øges,
og i forlængelse heraf; uden at det risikerer de uddifferentierede lededifferencer og dermed det funktionelt
differentierede samfund?
Til det første spørgsmål vil jeg introducere tre irritationsmekanismer, som vi empirisk kan iagttage bringe
den økologiske difference (forholdet mellem samfund og omverden) ind i samfundets legitimeringsprocesser,
og som vi kan rekonstruere analytisk meningsfyldt i en polycentrisk optik: Moral, protest og offentlighed. Til
det andet vil jeg introducere den særlige socialsystemiske evne til refleksion, som jeg ser evolvere som et
særligt gennemgående træk i samfundets iagttagelser i den iagttagede periode.
Refleksionsbegrebet vil jeg anvende også til at rekonstruere de processer, der aktiveres under kodeordet
’etik’, og se på etik i forhold til moral, for derved at lægge op til en fremanalysering af det senmoderne sam-
funds moraliserende – eller refleksive – dynamik, som vi kan se som et samspil mellem konfliktende sociale
dynamikker; mellem irritationsdynamikkerne og de stive funktionssystemers fleksibilitetsmekanismer; mel-
lem den protesterende kommunikation og den dominerende kommunikation, som tilsyneladende har en ind-
bygget evne til at absorbere irritationer. Efterfølgende vil jeg i min analyse af evolutionen i næste del nærme-
re illustrere den refleksive dynamik i det senmoderne samfund.
210
2