Grænser for ansvar - Susanne Holmström

ing og internalisering af refleksioner over moralen sted i funktionsspecifikke etiske institutioner. Med Ma-
chiavelli lægges kimen til differencen mellem universalistisk og funktionel etik. Med Adam Smith er be-
grundelsen for en funktionsspecifik moral (endnu) naturalistisk og religiøs. Men det drejer sig netop ikke me-
re om en alment bindende kollektivmoral. Betydningen af funktionsspecifikke koderinger af etik og moral
har taget til i samme grad, som forestillingen om et ansvar for hele samfundet har antaget illusoriske træk.
Samfundets etik og moral følger samfundets uddifferentiering. Universalistiske begrundelsesforsøg er på sta-
dig stærkere tilbagetog (Krohn 1999:322-326).
Funktionssystemerne gør det muligt at oversætte alle moralske eller etiske indstillinger institutionelt over ba-
sale mekanismer (Krohn nævner fx købspræmisser, vælgerstemmer, søgsmål og videnskabskritik), som kan
aktiveres funktionsspecifikt. Men, mener Krohn, kun i en vekselvirkning med konfliktområder, som igen og
igen bygges op i offentlige kontroverser imellem funktionel og protestmoralsk kommunikation, hvor pro-
testmoralen efterhånden transformeres over i et nyt institutionaliseret værdimønster.
Protestmoralen på sin side tvinges til at sikre sin argumentative position. Herigennem kan den diskursarena
bygges op, hvor fx dyreforsøg optræder i en videnskabsfunktionel etik versus den substantielle ’patho-
zentrismes’ moral eller ’fremtidsorienteringens erhvervsfunktionelle etik versus menneskeretten til arbejde
som eksempel på moraliserede protester mod fyringer’:
4 5
!8 (;;;$))#%
Som jeg vil fremanalysere det, synes samfundssystemet i sig at have det, som Krohn beskriver som
! % !8 (;;;$)))%
Hans tolkning af protestmoralens funktion som irritationsmoment i funktionssystemerne peger i store træk i
samme retning, som min analyse i næste del vil gøre det. Hans stringente analytiske approach, som er amo-
ralsk i den – i mit blik – for videnskaben mest positive forstand, som man vil forstå af det foregående om mo-
ral, viser sig i denne lille analyse af en gensidig afhængighed imellem funktionel moral og protestmoral:
!8 (;;;$))"%
255
! % .
5 2
Tilsvarende falder hans analyse af dynamikken i successive faser over moralisering – modmoralisering – af-
moralisering (hvorefter der kan begyndes forfra) i tråd med mine empiriske observationer, som jeg også vil
komme ind på det i næste del.
På den ene side af dette vekselspils dynamik peger Krohn således på absorptionen af protester gennem en
udvidelse af det funktionsspecifikke institutionelle repertoire. Jeg tænker her fx på miljøbevægelsernes pro-
test mod den industrielle udnyttelse af regnskoven, når den fører til erhvervslivets frivillige FSC-mærkning af
træ. Eller når Brent Spar-sagen efterhånden er med til at åbne op for bredere accept af ’den tredobbelte bund-
linie’ i erhvervslivet.
Men han påviser også, hvordan institutionaliserede former for moralsk behandling af et konfliktstof på den
anden side åbner op for højere krav til protesten. Protestorganisationerne overtager funktionssystemiske træk
– men her kan vi også omvendt se, hvordan en sådan ’pragmatisering af protesten kan være lidet fremmende
og svække irritationerne i funktionssystemerne og dermed også deres adaptionsevne’. I det perspektiv kan vi
forklare, hvorfor det opleves som illegitimt, når fx Greenpeace anklages for at have en forretningsmæssig og