Grænser for ansvar - Susanne Holmström

vurdere som positivt, men ved et mere radikalt blik også øjne en belastningsproblematik, og netop belastning
af økonomien. Økonomisystemet er værgeløst udleveret, hvis en information knytter an til økonomi-koden –
hvis den altså relaterer sig til muligheder eller trusler for indtjeningen. Økonomiens resonansevne ser jeg der-
for i min analyse også i det problematiserende blik.
Genstand for min analyse bliver således de sociale processers håndtering af denne situation, hvor den øgede
gensidige afhængighed netop øger sensitiviteten funktionssystemerne imellem og synliggør independensens
belastninger.
) " . $
I mit perspektiv bliver det altså ikke independensen, men interdependensen, der truer samfundet. Tilsvarende
bliver det ikke desintegration, men integration, der er truslen. Jeg vil med Luhmann reformulere integrations-
problematikken og pege på den integrative dynamik ikke – som i en traditionel sociologisk forståelse – som
udtryk for et enhedsperspektiv 186 , men som en dynamik, der gennem indskrænkning af systemernes friheds-
grader er med til at sikre desintegrationen – dvs bevare det funktionelle differentieringsprincip. Atter et para-
doks, som i mit blik modsvarer ’lukket åben’-formlen: ’Desintegration integration’. Forudsætningen for
desintegration er integration – og omvendt. Tilstrækkelig kompleksitet til integration forudsætter desintegra-
tion. Integration bliver i socialsystemisk forstand ikke værdiladet, og relaterer sig ikke til et enhedsperspek-
tiv. Integration
[ : [ : 5
! (;;> $=#)%
Når jeg introducerer integrationstemaet, så er det for at lancere det i problematiserende polycentriske per-
spektiver til forskel fra problematiserende antropocentriske perspektiver. Det vil være mit afsæt for senere i
min analyse af evolutionsprocessen at påvise, hvordan samfundssystemet selv arbejder for en aflastning af de
risici, integration kan medføre, men også for at reformulere temaet i den ramme, der bliver bærende i min
analyse af evolutionen: Bevægelsen mod refleksion som et generelt træk i legitimeringsprocesserne på det
stadie af evolutionen af det funktionelt differentierede samfund, som det iagttagede empiriske felt repræsen-
terer.
) " ( -
Enhver uddifferentiering af autopoietiske systemer frembringer interne ubestemtheder. De kan udvides gen-
nem strukturudvikling, men kan også indskrænkes. Det er her, vi kan lokalisere rummet for variation – og
her, jeg fokuserer på de fleksible iagttagelsesskematikker til forskel fra de konstitutive lededifferencer, på
program til forskel fra kode. Så hvor integration i det traditionelle blik indikerer en nedbrydning af system-
grænser hen imod en overgribende rationalitet – opløsning af lededifferencer –, foreslår Luhmann at begribe
integration som
! % 1 1
! (;;> $=#"2=#)%
Hvad vil det sige – indskrænkning af systemernes frihedsgrader? Et umiddelbart relevant eksempel er den
velkendte regulering af økonomien gennem lovgivning om lønmodtagerrettigheder, forbrugersikkerhed og
konkurrenceforvridning. Det er eksempler på konventionel central regulering. Men snarere vil jeg pege på
=9 # ! ! ! ' A * " ! ! % " & ! )
! % + & % ' C % )
! ! & % % ! % ! % ! ! ; '#
,- % 778 .9 80
244