Grænser for ansvar - Susanne Holmström
Grænser for ansvar - Susanne Holmström
Grænser for ansvar - Susanne Holmström
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
sig nu i hele organisationen: Eksempelvis i økonomiafdelingen, som tager hensyn til den sociale og miljø-<br />
mæssige revision og til etiske investorer; i personaleafdelingen, som tilstræber en rekruttering af høj kvalitet<br />
blandt samfundsbevidste kandidater; i logistikafdelingen, som checker udenlandske underleverandørers <strong>for</strong>-<br />
hold til børnearbejde; eller i produktionen, som sikrer, at produkterne lever op til en bæredygtighedsmærk-<br />
ning. I god praksis-stadiet er social <strong>ansvar</strong>lighed og bæredygtighed blevet ’core issues’ og integreres i er-<br />
hvervslivets beslutningsprocesser; ikke som genstand <strong>for</strong> beslutning – men indlejret i præmisserne; og ikke<br />
som udtryk <strong>for</strong> ekstra-økonomiske hensyn, men som en del af de økonomiske programmer.<br />
Tilsvarende ser vi refleksive overvejelser erstattet af symbolske eller ceremonielle aktiviteter, der signalerer<br />
de <strong>for</strong>ventningsbilleder, som understøtter genereringen af tillid i et hyperkomplekst samfund. Samfundets<br />
uddifferentierede, men polykontekstuelle legitimitet er <strong>for</strong>ankret i komplekse og dynamiske <strong>for</strong>ventnings-<br />
mønstre, så omverdenssystemer kan <strong>for</strong>holde sig til virksomheden ud fra præcise og konsistente <strong>for</strong>vent-<br />
ningsbilleder. Den polykontekstreferentielle selvlegitimerings<strong>for</strong>m kræver således præcise signaler <strong>for</strong> den<br />
løbende gensidige afstemning af de selvregulerende <strong>for</strong>ventninger. Strukturer og aktiviteter – såsom interak-<br />
tive internet sites, etiske regnskaber, CSR afdelinger, en diskurs med begreber såsom samfundsdialog og so-<br />
cial <strong>ansvar</strong>lighed øger hverken nødvendigvis erhvervslivets effektivitet eller umiddelbare samfundshensyn,<br />
men kan være en nødvendig del af den ceremoni, som understøtter <strong>for</strong>ventningsstrukturerne. De sociale pro-<br />
cesser aflaster sig i rutiner, der kan <strong>for</strong>stås i en økonomisk og organisatorisk ramme. Også de strukturelle<br />
koblinger til nyhedsmedia rutiniseres i et mønster, der spiller op til nyhedsmedias særlige selektionskriterier<br />
– og der<strong>for</strong> vil omfatte fx pseudobegivenheder, coaching af talspersoner, kommentarer til pressen, hvor det<br />
næsten automatiske løsen bliver “Vi påtager os det fulde <strong>ansvar</strong> og vil straks tage handling” – ofte <strong>for</strong>di det i<br />
et polykontekstuelt samfund kan skabe tillid at signalere denne holdning.<br />
+ ) ) & 2<br />
Vi ser, at omverdensrelationerne synes at have stabiliseret sig i system-til-system relationer (Luhmann<br />
2000a:410) som en spejling af den større interdependens imellem samfundets delsystemer. Kompleksiteten i<br />
interdependensen reduceres i stakeholdermodeller, nye regnskabs<strong>for</strong>mer mv. Når omverdenen iagttages som<br />
stakeholders, konstrueres den ud fra ’stakes’ i organisationen 222 , som må tilgodeses og afbalanceres, altså in-<br />
terdependens som <strong>for</strong>udsætning <strong>for</strong> independens i det funktionelt differentierede samfund. Tilsvarende re-<br />
præsenterer de <strong>for</strong>skellige ‘ekstra-økonomiske’ regnskaber såsom især ‘grønne’, sociale, etiske, stakeholder<br />
regnskaber en måde, hvorpå erhvervsvirksomheder kan iagttage den stadig mere komplekse omverden<br />
(Qvortrup 1998), og som gør den ‘håndterlig’ gennem kvantitative data, aflaster den risikable refleksion og<br />
fungerer som signaler om de nye <strong>for</strong>ventningsmønstre.<br />
I mit blik afspejler stakeholderbegrebet den ny, polycentrerede samfundsselvbeskrivelse med det indbyggede<br />
’independens interdependens’-paradoks. Interdependensen reduceres af de uddifferentierede funktionssy-<br />
stemer og retableres som ny, funktionskonsistent kompleksitet. Jeg <strong>for</strong>eslår således, at vi <strong>for</strong>står stakehol-<br />
dermodeller som en afparadoksering af ’independens interdependens’-distinktionen.<br />
Der er afgørende <strong>for</strong>skelle på de sociale processer, vi betegner som ’refleksive’ og de, vi betegner som ’god<br />
praksis’. I den refleksive periode vil man kunne iagttage en medløbende refleksiv selviagttagelse i de organi-<br />
222 Og overvejende med organisationen som verdenscentrum, men vi ser også mere egentligt refleksive stakeholdermodeller<br />
udviklet i virksomheder, som tilsyneladende <strong>for</strong>søger at undgå rutiniseringen – jf Novo Nordisks stakeholder web (<br />
( ! =0 % ! & % ! ! + ' ;<br />
" ! ) $! + * 2 ! ! ! % " &<br />
; & ; ! ! ! " & % ! + + ! + * '<br />
305