22.07.2013 Views

Grænser for ansvar - Susanne Holmström

Grænser for ansvar - Susanne Holmström

Grænser for ansvar - Susanne Holmström

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

sig nu i hele organisationen: Eksempelvis i økonomiafdelingen, som tager hensyn til den sociale og miljø-<br />

mæssige revision og til etiske investorer; i personaleafdelingen, som tilstræber en rekruttering af høj kvalitet<br />

blandt samfundsbevidste kandidater; i logistikafdelingen, som checker udenlandske underleverandørers <strong>for</strong>-<br />

hold til børnearbejde; eller i produktionen, som sikrer, at produkterne lever op til en bæredygtighedsmærk-<br />

ning. I god praksis-stadiet er social <strong>ansvar</strong>lighed og bæredygtighed blevet ’core issues’ og integreres i er-<br />

hvervslivets beslutningsprocesser; ikke som genstand <strong>for</strong> beslutning – men indlejret i præmisserne; og ikke<br />

som udtryk <strong>for</strong> ekstra-økonomiske hensyn, men som en del af de økonomiske programmer.<br />

Tilsvarende ser vi refleksive overvejelser erstattet af symbolske eller ceremonielle aktiviteter, der signalerer<br />

de <strong>for</strong>ventningsbilleder, som understøtter genereringen af tillid i et hyperkomplekst samfund. Samfundets<br />

uddifferentierede, men polykontekstuelle legitimitet er <strong>for</strong>ankret i komplekse og dynamiske <strong>for</strong>ventnings-<br />

mønstre, så omverdenssystemer kan <strong>for</strong>holde sig til virksomheden ud fra præcise og konsistente <strong>for</strong>vent-<br />

ningsbilleder. Den polykontekstreferentielle selvlegitimerings<strong>for</strong>m kræver således præcise signaler <strong>for</strong> den<br />

løbende gensidige afstemning af de selvregulerende <strong>for</strong>ventninger. Strukturer og aktiviteter – såsom interak-<br />

tive internet sites, etiske regnskaber, CSR afdelinger, en diskurs med begreber såsom samfundsdialog og so-<br />

cial <strong>ansvar</strong>lighed øger hverken nødvendigvis erhvervslivets effektivitet eller umiddelbare samfundshensyn,<br />

men kan være en nødvendig del af den ceremoni, som understøtter <strong>for</strong>ventningsstrukturerne. De sociale pro-<br />

cesser aflaster sig i rutiner, der kan <strong>for</strong>stås i en økonomisk og organisatorisk ramme. Også de strukturelle<br />

koblinger til nyhedsmedia rutiniseres i et mønster, der spiller op til nyhedsmedias særlige selektionskriterier<br />

– og der<strong>for</strong> vil omfatte fx pseudobegivenheder, coaching af talspersoner, kommentarer til pressen, hvor det<br />

næsten automatiske løsen bliver “Vi påtager os det fulde <strong>ansvar</strong> og vil straks tage handling” – ofte <strong>for</strong>di det i<br />

et polykontekstuelt samfund kan skabe tillid at signalere denne holdning.<br />

+ ) ) & 2<br />

Vi ser, at omverdensrelationerne synes at have stabiliseret sig i system-til-system relationer (Luhmann<br />

2000a:410) som en spejling af den større interdependens imellem samfundets delsystemer. Kompleksiteten i<br />

interdependensen reduceres i stakeholdermodeller, nye regnskabs<strong>for</strong>mer mv. Når omverdenen iagttages som<br />

stakeholders, konstrueres den ud fra ’stakes’ i organisationen 222 , som må tilgodeses og afbalanceres, altså in-<br />

terdependens som <strong>for</strong>udsætning <strong>for</strong> independens i det funktionelt differentierede samfund. Tilsvarende re-<br />

præsenterer de <strong>for</strong>skellige ‘ekstra-økonomiske’ regnskaber såsom især ‘grønne’, sociale, etiske, stakeholder<br />

regnskaber en måde, hvorpå erhvervsvirksomheder kan iagttage den stadig mere komplekse omverden<br />

(Qvortrup 1998), og som gør den ‘håndterlig’ gennem kvantitative data, aflaster den risikable refleksion og<br />

fungerer som signaler om de nye <strong>for</strong>ventningsmønstre.<br />

I mit blik afspejler stakeholderbegrebet den ny, polycentrerede samfundsselvbeskrivelse med det indbyggede<br />

’independens interdependens’-paradoks. Interdependensen reduceres af de uddifferentierede funktionssy-<br />

stemer og retableres som ny, funktionskonsistent kompleksitet. Jeg <strong>for</strong>eslår således, at vi <strong>for</strong>står stakehol-<br />

dermodeller som en afparadoksering af ’independens interdependens’-distinktionen.<br />

Der er afgørende <strong>for</strong>skelle på de sociale processer, vi betegner som ’refleksive’ og de, vi betegner som ’god<br />

praksis’. I den refleksive periode vil man kunne iagttage en medløbende refleksiv selviagttagelse i de organi-<br />

222 Og overvejende med organisationen som verdenscentrum, men vi ser også mere egentligt refleksive stakeholdermodeller<br />

udviklet i virksomheder, som tilsyneladende <strong>for</strong>søger at undgå rutiniseringen – jf Novo Nordisks stakeholder web (<br />

( ! =0 % ! & % ! ! + ' ;<br />

" ! ) $! + * 2 ! ! ! % " &<br />

; & ; ! ! ! " & % ! + + ! + * '<br />

305

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!