Grænser for ansvar - Susanne Holmström

sig nu i hele organisationen: Eksempelvis i økonomiafdelingen, som tager hensyn til den sociale og miljø-
mæssige revision og til etiske investorer; i personaleafdelingen, som tilstræber en rekruttering af høj kvalitet
blandt samfundsbevidste kandidater; i logistikafdelingen, som checker udenlandske underleverandørers for-
hold til børnearbejde; eller i produktionen, som sikrer, at produkterne lever op til en bæredygtighedsmærk-
ning. I god praksis-stadiet er social ansvarlighed og bæredygtighed blevet ’core issues’ og integreres i er-
hvervslivets beslutningsprocesser; ikke som genstand for beslutning – men indlejret i præmisserne; og ikke
som udtryk for ekstra-økonomiske hensyn, men som en del af de økonomiske programmer.
Tilsvarende ser vi refleksive overvejelser erstattet af symbolske eller ceremonielle aktiviteter, der signalerer
de forventningsbilleder, som understøtter genereringen af tillid i et hyperkomplekst samfund. Samfundets
uddifferentierede, men polykontekstuelle legitimitet er forankret i komplekse og dynamiske forventnings-
mønstre, så omverdenssystemer kan forholde sig til virksomheden ud fra præcise og konsistente forvent-
ningsbilleder. Den polykontekstreferentielle selvlegitimeringsform kræver således præcise signaler for den
løbende gensidige afstemning af de selvregulerende forventninger. Strukturer og aktiviteter – såsom interak-
tive internet sites, etiske regnskaber, CSR afdelinger, en diskurs med begreber såsom samfundsdialog og so-
cial ansvarlighed øger hverken nødvendigvis erhvervslivets effektivitet eller umiddelbare samfundshensyn,
men kan være en nødvendig del af den ceremoni, som understøtter forventningsstrukturerne. De sociale pro-
cesser aflaster sig i rutiner, der kan forstås i en økonomisk og organisatorisk ramme. Også de strukturelle
koblinger til nyhedsmedia rutiniseres i et mønster, der spiller op til nyhedsmedias særlige selektionskriterier
– og derfor vil omfatte fx pseudobegivenheder, coaching af talspersoner, kommentarer til pressen, hvor det
næsten automatiske løsen bliver “Vi påtager os det fulde ansvar og vil straks tage handling” – ofte fordi det i
et polykontekstuelt samfund kan skabe tillid at signalere denne holdning.
+ ) ) & 2
Vi ser, at omverdensrelationerne synes at have stabiliseret sig i system-til-system relationer (Luhmann
2000a:410) som en spejling af den større interdependens imellem samfundets delsystemer. Kompleksiteten i
interdependensen reduceres i stakeholdermodeller, nye regnskabsformer mv. Når omverdenen iagttages som
stakeholders, konstrueres den ud fra ’stakes’ i organisationen 222 , som må tilgodeses og afbalanceres, altså in-
terdependens som forudsætning for independens i det funktionelt differentierede samfund. Tilsvarende re-
præsenterer de forskellige ‘ekstra-økonomiske’ regnskaber såsom især ‘grønne’, sociale, etiske, stakeholder
regnskaber en måde, hvorpå erhvervsvirksomheder kan iagttage den stadig mere komplekse omverden
(Qvortrup 1998), og som gør den ‘håndterlig’ gennem kvantitative data, aflaster den risikable refleksion og
fungerer som signaler om de nye forventningsmønstre.
I mit blik afspejler stakeholderbegrebet den ny, polycentrerede samfundsselvbeskrivelse med det indbyggede
’independens interdependens’-paradoks. Interdependensen reduceres af de uddifferentierede funktionssy-
stemer og retableres som ny, funktionskonsistent kompleksitet. Jeg foreslår således, at vi forstår stakehol-
dermodeller som en afparadoksering af ’independens interdependens’-distinktionen.
Der er afgørende forskelle på de sociale processer, vi betegner som ’refleksive’ og de, vi betegner som ’god
praksis’. I den refleksive periode vil man kunne iagttage en medløbende refleksiv selviagttagelse i de organi-
222 Og overvejende med organisationen som verdenscentrum, men vi ser også mere egentligt refleksive stakeholdermodeller
udviklet i virksomheder, som tilsyneladende forsøger at undgå rutiniseringen – jf Novo Nordisks stakeholder web (
( ! =0 % ! & % ! ! + ' ;
" ! ) $! + * 2 ! ! ! % " &
; & ; ! ! ! " & % ! + + ! + * '
305