Grænser for ansvar - Susanne Holmström

Men – om end Luhmann selv peger på dets centrale placering for alle sociologiske analyser 60 : Forventnings-
begrebet står sjældent explicit i fokus. Anderledes her: Som jeg ser det, bliver begrebet forventning centralt
for den samfundsmæssige koordinering. Netop forståelsen af kommunikationssystemers funktion som stabili-
sering af – muligvis ’usandsynlige’ – forventningsmønstre vil være et bærende element i min analyse.
Det vil følge af mit perspektiv, at jeg ikke forstår forventninger i en psykologisk kategori. Forventninger
bundter og stabiliserer sig som sociale strukturer, der således ikke er andet end forventningsstrukturer, men
har vidtrækkende konsekvenser for legitimitetsopfattelser og social koordinering:
/
! (;%
Med etableringen af særlige systematikker for sociale forventninger afgrænses en bid af verdenskompleksite-
ten: Her ved man så nogenlunde, hvad man kan forvente sig. Systemrationalitet går netop ud på at etablere og
bevare en identitet, forventningsstrukturer i en uoverskuelig verden. Kommunikationssystemer uddifferentie-
rer sig som delområder for forventelige hændelser (jf (Luhmann 1984/2000:358). Det kan generere tilstræk-
kelig tillid til at holde kommunikationsprocesserne kørende – tillid som en sikkerhedsstrategi baseret ikke i
sikker viden, men netop i forventninger (Luhmann 1984/2000:170). Knytter man an til kommunikation, så er
meningshorisonten begrænset. Kun visse temaer gælder som kommunikativt relevante. Bestemte asymmetri-
ske sondringer på virkeligheden træder automatisk i kraft. Det har den kommunikative funktion, at det af-
stemmer forventningerne og fremmer kommunikationsprocesserne. Forventningsmønstre bliver de strukturer,
der ligger som et socialt landkort, så den kommunikative rejse ikke synes at føre helt ud i det blå, i det uvisse,
i det risikable – så man kan tillade sig en vis tillid til, hvor man er på vej hen. Er forventningsstrukturerne
ustabile, taber de sociale processer fart – eller de blokeres helt. Vi får mindre samfund. Den sociale orden
svækkes.
Som jeg ser det, bliver det med forventninger – eller snarere forventninger om forventninger – samfundet ko-
ordinerer sine processer. Skuffede forventninger hæmmer kommunikationsprocesserne. Det sætter forvent-
ningsbegrebet i centrum både i den store samfundsformation, for erhvervslivet som sådant, og for den enkelte
virksomhed. Hvordan og hvorfor forandrer forventninger sig? Det vil jeg komme ind på i de næste afsnit om
de kommunikative processers indbyggede evolution af strukturer, og endelig vil afhandlingen som sådan
fremlægge min teori om, hvorfor vi i sidste halvdel af 1900-tallet empirisk har kunnet iagttage ændringer i
den måde, samfundet regulerer sig selv på via sine gensidige forventninger, mere specifikt gennem vekslende
konstruktioner af legitimitet som kontingenskontrollerende forventningsgrænser.
+ ( ( .
For det andet vil jeg pege på dualiteten mellem proces og struktur. Kommunikationssystemers strukturer for-
stås altså som forventningsstrukturer. Men strukturernes funktion er at fremme de kommunikative processer,
som konstant reproducerer og ændrer strukturerne:
!L %
! (;