Grænser for ansvar - Susanne Holmström

dens, desto højere er mulighederne for regulering. Organisationer med en høj grad af refleksion er i stand til
at være åbne på en anden måde end formelt regulerede organisationer, fordi de har tilstrækkelig egen-
kompleksitet til at medreflektere fremmedreferencer og samtidig bevare deres identitet, deres independens.
(Mens vi omvendt ser, at såvel funktionssystemer som organisationssystemer med en ringe egenkompleksitet
ikke vover sig ud i refleksion.)
/ → → ,
, ( .
" 6
E ) : : 1
& +
/ B /
8 = 8
/ $ : : > / $ : : 1 : :
, $ 2 < . $ 9
- ; -
Figur 50: Evolution mod refleksion: Fra monokontekstuelt til polykontekstuelt verdenssyn.
Figuren ovenfor illustrerer foreløbigt nogle forskelle på refleksivitet og refleksion, som jeg senere vil illustre-
re ud fra fremanalyseringer af afhandlingens empiriske felt: (1) Skiftet i iagttagelsen af verden fra monokon-
tekstuel til polykontekstuel; systemet befinder sig i en sammenhæng af forskellige, men gensidigt afhængige
verdenssyn. (2) Skiftet fra det snævre, ensidige synsfelt til et bredere og mere nuanceret. (3) Skiftet i iagtta-
gelsens position – fra det blinde perspektiv midt i systemets egen verdensforståelse til iagttagelsen ’udefra’ af
egen måde at iagttage på. Refleksion bliver det nærmeste, systemet kan komme på at se sig selv udefra (se
Figur 49), se sig selv i konteksten og tilsvarende spørge til omverdenssystemers måder at iagttage på 192 . (4)
Skiftet fra asymmetri til symmetri: Hermed mener jeg, at fra det monokontekstuelle, monovalente perspektiv,
som ikke åbner op for muligheden af andre perspektiver, skifter refleksionen til symmetri i forhold til omver-
denssystemer: Det kan iagttages, at der er andre verdenssyn end ens eget, som muligvis kan have deres beret-
tigelse. Det fører til ganske andre omverdensrelationer. (5) Dette forhold indfanges med skiftet fra refleksivi-
tetens fordomme og fastlåste positioner til refleksionens forsøg på forståelse og respekt for forskellighed. (6)
Som viser sig i skiftet fra de uløselige konflikter om at nå konsensus til en slags konsensus om konflikt – ulø-
selige, fordi konsensus i konventionel forstand er umulig i et polycentreret samfund, men især fordi konflik-
terne bunder i en monokontekstuel samfundsforståelse, dvs i en uproblematiseret iagttagelse af konsensus
som samfundets grundlag. Det fører mere end noget til konflikt i et polycentreret samfund, som jeg vil vise
det for perioden fra 1960erne til -80erne. (7) Skiftet mod større symmetri viser sig tilsvarende i bredere om-
verdenshensyn – altså et polykontekstuelt verdensbillede, dog fortsat grundet i den monovalente ledediffe-
7 * K K % + + ,K K . 90. #O ; 5 " ! B5 % 4 5 & "
% B5 %;4 5 " 5 @ ,'''0 O % ! " & ! ) )
+ + % #'
249