Grænser for ansvar - Susanne Holmström

fremanalyseres som repræsentativ for samfundet på lige fod med andre uddifferentierede samfundsperspekti-
ver? Når samfundsansvar empirisk begribes som ansvar for natur, for mennesker – hvordan kan kommunika-
tionen så som lukkede sociale operationer indfange disse ikke-sociale processer? Hvilke iagttagelser føres
igennem, når samfundsansvar tematiseres empirisk? Hvilke sociale processer aktiveres? Hvis ansvar taler vi
om? Ansvar for hvem, hvad? For hvordan kan vi forstå det samfund, der indgår i begrebet samfundsansvar?
Hvilket ansvar menes der? Ansvaret for samfundet, eller samfundets ansvar? Hvad mener vi med ’den sam-
fundsmæssige kontekst’, når samfundet har uddifferentieret sig i funktionelle subsystemer? Hvilke iagttagel-
sessondringer aktiveres, når vi indikerer samfundsansvar? Vi kan fremanalysere empiriske skift i den iagtta-
gede periode, hvor vi ser en kamp om at definere, hvilke sondringer der aktiveres, når samfundsansvar tema-
tiseres: ’Fællesinteresse særinteresse’ – eller omvendt? ’Indtjening samfundsansvar’ – eller omvendt? Men
hvorfor ser vi denne kamp om en reformulering af samfundsansvaret?
En bærende undren i denne afhandling er således, hvad der egentlig menes, når ’samfundsansvar’ tematise-
res. For mig er ’samfundsansvar’ et typisk eksempel på et kompakt begreb, der reproducerer blindhed snarere
end indsigt. For at kunne se de processer, der aktiverer tematiseringen af samfundsansvar, og som aktiveres
af tematiseringen, øger jeg i stedet min iagttagelsesskematiks følsomhed gennem en analytisk rekonstruktion
af samfundsansvaret som funktion og som begreb i to lag, som jeg undervejs i afhandlingen vil sammenflette:
1) Sondringer, der empirisk bringes i spil, når samfundsansvaret tematiseres. 2) En rekonstruktion af sam-
fundsansvar ud fra den grundlæggende sondring ’polycentrisk antropocentrisk’.
& * $ 4 2 & $ 4 2
'
& - 2 /
3 : : 5 9 : :
: :9 : 2
:
Figur 21: To analytiske lag i rekonstruktionen af samfundsansvar.
Vi kan ane en inkonsistens imellem hverdagens iagttagelser og teoriens samfundsbeskrivelse. Gennem så-
danne gaps kan vi lokalisere blinde pletter og afparadokseringer og finde ny indsigt. Derfor fremanalyserer
jeg dels de betingelser, der gives for samfundsansvar, som det empirisk tematiseres; og dels tager jeg begre-
bet ’samfundsansvar’ for pålydende for at se, hvad vi ser, når vi fremanalyserer ansvaret for samfundet eller
samfundets ansvar til forskel fra den empiriske iagttagelse af samfundsansvar. Hensigten er også at vise,
hvordan socialsystemteorien tvinger til at opløse sin iagttagelses ’genstand’ i sociale processer og at markere
de radikale konsekvenser, det metateoretiske paradigmeskifte har for analysen af iagttagelsesfeltet i forskel til
både antropocentriske, etik-orienterede forståelsesrammer, og i forskel til hverdagsforståelser, som taler om
samfundsansvarlighed med referencer til altruisme og fællesinteresse.
Referencen bliver først samfundssystemet med ekskurs til erhvervsøkonomien som eksemplificering af sam-
fundets delsystemer, og dernæst det supplerende systemprincip, organisation, med fokus på den type organi-
sationer, som har økonomien som primat: Erhvervsvirksomheder. Når samfundet får så stor en vægtning, selv
om afhandlingens empiriske fokus er tematisering af erhvervslivets legitimitet og samfundsansvar, så er det
dels, fordi netop samfundsansvar er et bærende tema – men især ud fra den forståelse, at vi ikke vil kunne
166