Grænser for ansvar - Susanne Holmström

- &
/
/
Figur 63: Skiftende funktioner for commitments om samfundsansvarlighed, bæredygtighed som in- og eksterne forventningsbilleder
i evolutionære faser.
Shell er en af de virksomheder, som er blevet udfordret til at reflektere over sin rolle og sit ansvar i samfun-
det. Formanden for Shells gruppe af adm. direktører skriver i koncernens internationale “Rapport på den tre-
dobbelte bundline: People, Planet, Profit” i 2000: “My colleagues and I are totally committed to a business
strategy that generates profits while contributing to the well-being for the planet and its people. We see no al-
ternative” (Citat 72). Sådanne statements bliver typiske for den refleksive virksomhed og illustrerer, hvordan
den refleksive position medfører et bredere perspektiv som forudsætning for indtjening – interdependens som
forudsætning for independens.
!(% !(% 7
. ! % .
/ 2 :* 2 : 1
7 2 F 9
/ K 2
! % F 2
9
294
/ 5 1
4 9
Figur 64: Kategorier af udfordringer af økonomiens og erhvervsorganisationers grænser.
Det er dette stadie, der illustrerer tegn på en omprogrammering af økonomiens kode: Naturligvis skal øko-
nomien nu tage sociale og miljømæssige hensyn. Som også Vallentin (Vallentin 2002) peger på, kan vi forstå
Luhmanns program-begreb som forbindelsesleddet mellem funktions- og organisationssystemer. Her vil jeg
pege på, at informationsformidlingen formentlig går begge veje, og antyder en særlig vekselsidig dynamik.
Således vil jeg foreslå, at vi kan se det refleksive stadies turbulenser, som de opfanges i den organisatoriske
systemtype, forplante sig til det funktionelle niveau.
Jeg vil igen pege på, at omprogrammeringen ikke angår lededifferencen. Den økonomiske kode og betalings-
processerne som grundlæggende dynamik er fortsat utvetydigt styrende, om end i en ’bredere egeninteresse’.
Iagttagelsesskematikken er justeret. Men lededifferencen er intakt. Som det vil være sandsynligt efter en ma-
nøvre, der som ’formål’ har at sikre fortsættelsen af kommunikationerne i det funktionsdifferentierede sam-
fund.
Som jeg beskrev det under introduktionen til programbegrebet, så kan økonomiens programmer tage hensyn
til både politiksystemets demokrati, nyhedsmedias selektionskriterier, familiesystemets intimkode, sundheds-
systemets sundhedskriterier, videnskabens sandhed osv. Systemeksterne kriterier kan påvirke indtjeningen og
derfor programmernes implementering – men de kan ikke styre betalingens dynamik. Orienteringen mod an-