Grænser for ansvar - Susanne Holmström

gør det ’fordi det gør man’ snarere end ’fordi det bør man’ eller ’fordi det bliver vi nødt til’. Man iagttager
andre erhvervsvirksomheder på markedet og gør som forbillederne. Vi kan således ikke se, at alle erhvervs-
organisationer i markant grad irriteres og ændrer kompleksitet som modsvar på den instabile omverden –
men at mainstream tendensen snarere er udtryk for spejlinger i markedet. Jeg vil konkludere, at erhvervslivet
i det store evolutionære perspektiv i den kontra-aktive fase endnu forsvarer sin konventionelle stabilitet, men
vi kan se, at variationer tematiseres: ”Resultaterne måles ikke mere i blot kroner og øre. Virksomheden er
blevet til en selvstændig organisme med egen kultur. Om man nu kan lide det eller ej, er den profitsøgende
virksomhed blevet til den samfundsbevidste virksomhed” (Citat 36). Et nyt verdensbillede lægges gradvist i
erhvervslivets hukommelse sammen med billedet af en mere nuanceret omverden.
stabilisering variation selektion retention stabilisering
Figur 61: Hvert af de evolutionære stadier udgør i sig selv en evolution, hvor en ny praksis stabiliseres.
Men vi ser i den kontra-aktive periode styrken af de sociale kræfter, der binder erhvervslivet til sit
konventionelle verdensbillede. Erhvervslivets sensitivitet over for den ny omverdenskompleksitet er
beskeden: ”Erhvervslivets opfattelse af sig selv er væsentforskelligt fra omverdenens” (Fra AIM-analyse i
1982 cit. i Christensen, Dalum et al. 1982:11-12). “We did not take into account the views of the public, or
signals that politicians had changed their minds” (Citat 29). Som Luhmann påpeger: Almene værdier kan ik-
ke sætte sig igennem i organisationer. En organisations kommunikation kan foregå i vidtgående dekobling fra
omverdenen, og organisationer fastholder deres virkelighedsopfattelse:
, : :
,
5 ! "### $"(=2"(>%
Jo mere instabil og usikker omverdenen forekommer, jo mere holder organisationer altså fast i deres virke-
lighedsforståelse i deres ’selvskabte sikkerhed’ som forsvar.
Erhvervslivets blinde pletter er i et 2. ordens retrospektiv tydelige. Når den ny omverdenskompleksitet finder
resonans, reduceres den til angreb på ’det fri initiativ’, nyhedsmedias erhvervsfjendske holdning og mang-
lende forståelse for erhvervslivet. Man fastholder sin virkelighed i det konventionelle paradigme. Men den
ændrede omverdenskompleksitet har vundet resonans, og et skifte er undervejs. Jeg mener ikke, vi i denne
kontra-aktive fase kan tale om, at grænserne i forholdet til omverdenen flyttes. Nok får vi interessentmodeller
til afløsning af den konventionelle markedssegmentering – men som jeg kan se det, åbnes der ikke op for
egentlige forandringer i erhvervslivet med disse modeller. Snarere er de et udtryk for forsøget på en justering
af optikker til en mere præcis 1. ordens iagttagelse af omverdenen. Interessentmodeller er altså på dette stadie
ikke udtryk for ønske om grænseforhandlinger, men snarere om ’propaganda’ – for nu at blive i krigsvokabu-
laret.
281