Grænser for ansvar - Susanne Holmström

) > . $ /
Protestkommunikationens funktion i det polykontekstuelle samspil har en anderledes karakter end funktions-
systemernes. Det er en optik, som ikke tager udgang i det polycentrerede samfund, men tildeler sig selv både
en privilegeret position og en negerende position uden for samfundet. Ingen af delene kan der være dækning
for (jf V.2.3), men vi kan forstå protestmoralen som en alarmfunktion, der først fanger an i samfundets
kommunikation, når den knytter an til det etablerede samfunds funktionsspecifikke koder.
. 2
2
87 E* 3'7 * 87 3-&2&83'E -*/ *8 'E 7 .-&8 ' R87 E* 3'7 *
→ → → → →
8 2
! %
* 2
2
* 2 -
2
:F : 9
I
&
336
9 2
9
. 2
9
2
8 2
1 : 2
: 1
! 2
%
. 7: $ / 2 7: $ - 2 7: $ - 2
c 2
(
"
! % 1 2
( 2 2
, 2 , , , 2 , ' 2
Figur 83: Skiftende funktionelle ækvivalenter for protestkommunikationens reguleringsstrategi undervejs i evolutionen,
og tilsvarende funktionelle ækvivalenter for erhvervslivets omverdenskonstruktion og forsvarsstrategi.
Vi kan således fremanalysere, hvordan protestkommunikationen 1) i den kontra-aktive fase knytter an til ny-
hedsmedias selektionskriterier og derigennem opnår en vis synlighed i de forskellige uddifferentierede funk-
tionssystemer, 2) i den refleksive fase ændrer karakter og antager funktionelle træk.
Men vi kan også se, hvordan protestkommunikationen har problemer med at definere sine grænser og med at
formulere sine programmer. Ser vi den moralske protestvirksomheds funktion som irritation af den funktio-
nelle moral, så bliver en ’pragmatisering af protesten lidet fremmende’ (Krohn 1999:332). Den ville svække
irritationerne i funktionssystemerne og dermed deres adaptionsevne. Det er i det blik, jeg forstår protest-
kommunikationens problemer med at definere og fastholde sin grænsesætning undervejs i evolutionen. På
den ene side ser vi de kommunikative processer, som arbejder mod at fortsætte og fremme sig selv og derfor
tenderer mod funktionelle træk. På den anden side ser vi protestmoralens alarmfunktion. Når først protest-
kommunikationen antager funktionelle træk, svækkes alarm- og konfliktpotentialet.
Til samfundets moralske dynamik hører væksten i funktionsspecifikke koderinger af etik og moral. De synes
at tage til i samme grad, som forestillingen om et ansvar for hele samfundet har antaget illusoriske træk. Så-
ledes kan vi fremanalysere en moralsk-etisk dynamik mellem den dominerende og den protesterende kom-
munikation (jf V.4.1) som en særlig samfundsmæssig læreproces i en særlig evolutionær bevægelse. I den
kontra-aktive fase sættes protestmoral hårdt imod funktionel moral, med konflikter i en moraliserende seman-
tik som følge. Det fører til en modmoralisering fra økonomiens side, først ud fra den konventionelle forret-